Da et af historiens største cykelhold lukkede med udgangen af sidste sæson, gik to store profiler hver til sit. Hvorfor det? Og hvorfor arbejdede netop de to så godt sammen? Tonny Vorm tog med verdensmesteren Mark Cavendish og hans mentor Brian Holm til deres sidste cykelløb sammen for at finde svarene og forklaringen på et usædvanligt makkerskab.

"HØR EFTER, DRENGE, det her er meget vigtigt," siger Brian Holm højlydt. ”Sidste år gik det helt galt.”

Han står i HTC-Highroads rytterbus med en espresso i den ene hånd og nogle papirer, der er hæftet sammen i hjørnet, i den anden hånd. Hans briller sidder i panden. Det er søndag 9. oktober, og der er en lille time til, at en af efterårssæsonens vigtigste cykelklassikere, Paris-Tours, startes på torvet i den lille franske by Voves. Udenfor småregner det fra en grå himmel, og pressefotografer, fans og journalister er stimlet sammen omkring bussen for at få et glimt af Mark Cavendish. Det er første gang, briten stiller op i et løb iført den regnbuefarvede trøje, han fik efter at have vundet verdensmesterskabet i København to uger tidligere, og ingen vil risikere at gå glip af en eventuel kommentar eller en autograf.

Inde i bussen har Mark Cavendish som sine seks holdkammerater fokus på holdets danske sportsdirektør. Han har ikke trænet siden sejren i København, og han er både træt af al opmærksomheden og spændt på, om han overhovedet kan komme gennem dagens 230 km, der hen mod slutningen oven i købet byder på flere markante stigninger.

Alt det fortalte han Brian Holm i bilen fra Orly-lufthavnen dagen inden. Holms forslag var at fingere en defekt lige inden stigningerne og derefter udgå. Det havde danskeren selv gjort engang i starten af 90’erne, da han kom hjem fra Tour de France som favorit i Stjerneløbet i Roskilde. Da Holm indså, at han ville tabe til en amatør, valgte han at stå af cyklen og fingere en punktering. Han havde stillet sig i vejkanten og viftet med et hjul for tv og fans, som om det ærgrede ham ad helvede til, at han ikke kunne få et nyt dæk af en servicebil og komme videre.

”Hellere udgå end at tabe ansigt, ikke?” havde Brian Holm sagt til Mark Cavendish, der havde grinet, men også spekuleret over, hvad han skulle stille op med et råd af den type. Var det alvorligt ment? Kan en verdensmester tillade sig den slags?                                            

I BUSSEN INDEN Paris-Tours har Brian Holm i mellemtiden drukket kaffen, sat brillerne for øjnene og fundet de informationer i sine papirer, som han har brug for.

”O.k., så er vi der,” siger han med hævet stemme.

Han beder chaufføren skrue lidt ned for musikken.

”Hører I ikke efter, så må I klare jer selv. Vi skal have fart på. Kommer vi i mål som planlagt, har vi 3-4 timer til at nå vores fly i Paris. Alle kører fra Tours kvart over fem! Det vigtigste er, at jeg flyver klokken 20 over otte. Dvs. hvis en af jer vinder, og vi skal vente på medaljeoverrækkelsen, når jeg ikke min flyver hjem til København i aften.”

Brian Holm løfter blikket uden at smile, inden han fortsætter:

”Men vinder vi, så bliver jeg med servicebil 2. I andre tager af sted. Det eneste, vi ikke venter på, er folk, der bliver sat. Jeg gider ikke miste mit fly, fordi I er dovne. Så hold jer fremme. Er det forstået?”

Enkelte på holdet griner. Sidste år gjorde Brian Holm alvor af truslen, da han og holdet kørte fra Frantisek Rabon, som ikke kom ind med hovedfeltet. Hellere lade en enkelt mand finde hjem på egen hånd end at bruge penge på hotelovernatninger og nye flybilletter til et hold, der i øvrigt gerne vil hurtigt hjem, fordi det er sidst på en lang sæson.
”O.k., så har vi også et løb, vi skal køre. I kender taktikken, ikke?”

Brian Holm kaster et blik ud over rytterne, der alle nikker. Alle undtagen Mark Cavendish, der nu piller ved sin iPod.

”Hvad laver du, Cav? Er du nervøs?”

Brian Holm fortsætter med endnu mere styrke i stemmen: ”Så skulle du måske have holdt dig i form i stedet for at gå til koncert med Britney Spears, ikke? Hvis jeg var dig, ville jeg lægge det der lortemusik langt væk. Tror du, Francesco Moser lyttede til den slags? Eller Eddy Merckx? Man har aldrig hørt om en verdensmester, der går til koncert to dage inden Paris-Tours, vel? Og så med Britney Spears.”

Brian Holm ryster på hovedet, vender sig og forsvinder ud af bussen med et stort smil, inden Mark Cavendish når at svare igen. Det var Rihanna, ikke Britney Spears, Cavendish var til koncert med i London for to dage siden. Det ved Brian Holm udmærket godt, men han ved også, at Cavendish kører bedst, når han er irriteret. Når han er vred og føler, at han skal bevise noget. Det er helt bevidst, at Brian Holm har forvekslet navnene på de to popsangerinder. Man kan måske punktere sin cykel i et løb på Sjælland, men ikke som verdensmester i Paris-Tours.

MARK CAVENDISHS MANGLENDE træning var ikke det eneste, der blev talt om i bilen, da Brian Holm hentede ham i lufthavnen dagen inden. Danskeren var som det meste af cykelverdenen nysgerrig efter at vide, hvor briten skulle køre fra næste sæson. Allerede inden det blev offentliggjort, at HTC-Highroad ville lukke med udgangen af sæsonen, rygtedes det, at han havde skrevet kontrakt med det britiske Team Sky. Det var ikke tilfældet, fortalte han Brian Holm under Tour de France. Det var i hvert fald ikke endeligt besluttet.

Samarbejdet mellem de to havde udviklet sig til et venskab, siden briten som en let overvægtig og egensindig ung rytter var kommet til Team T-Mobile – som holdet dengang hed – i 2007. På holdet var Cavendish endt som Brian Holms ansvar, fordi danskeren syntes at være den eneste, der forstod, hvordan den unge rytter skulle behandles. Det erfarede ledelsen, da holdets ejer, Bob Stapleton, under en træningslejr fik fløjet en af Europas bedste og dyreste sportspsykologer, det tyske fodboldlandsholds Jan Meyer, til Mallorca for at tage en snak med holdet. Ved fyraften oplyste psykologen, at han havde haft en session med alle bortset fra den helt nye mand, 21-årige Mark Cavendish.

Bob Stapleton blev rasende og sendte Brian Holm ud for at tale med Mark Cavendish, der lå på sit værelse og så tv.

”Hvorfor vil du ikke tale med psykologen?” spurgte Brian Holm. ”Alle de andre har talt med ham. Han er ret dyr, og han skulle være dygtig.”

”Jeg har ikke brug for at tale med nogen psykolog,” svarede Mark Cavendish uden at løfte blikket fra tv-skærmen. ”Bare rolig, jeg skal nok vinde mine cykelløb.”

I forvejen havde Brian Holm det ikke godt med psykologer, så han grinede bare og sagde: ”Enten bliver du verdens bedste cykelrytter, eller også er din karriere snart forbi.”

Og så gik han tilbage til Bob Stapleton og fik at vide, at: ”O.k., det er så i orden – hvis du tager ansvaret for, at han vinder nogle cykelløb.”

Det gjorde Brian Holm. Til dato har Mark Cavendish vundet bl.a. 20 etaper i Tour de France, fem etaper i Giro d’Italia, tre etaper i Vuelta a España samt klassikeren Milano-San Remo og altså verdensmesterskabet. I de fleste af disse løb har Brian Holm lagt taktikken og siddet med i servicebilen bag Mark Cavendish, og fordi de også ses privat, troede mange, at parret ville fortsætte sammen på et nyt hold efter HTC-Highroads lukning.

Mark Cavendish havde da også svært ved at skjule sin skuffelse, da Brian Holm kort efter Tour de France fortalte ham, at han ville skrive kontrakt med det belgiske hold Quick-Step.

”Hvis jeg venter længere, bliver alle sportsdirektør-stillinger besat,” forklarede Brian Holm, der også argumenterede for, at han reelt set ikke havde fået et tilbud fra Sky – efter at han havde takket nej til dem året forinden – og i øvrigt glædede han sig til at komme tilbage til Belgien, hvor han selv startede som professionel i midten af 80’erne. Cavendish havde tilbudt at betale Holms årsløn, hvis Sky ikke ville, men det brød Holm sig ikke om. Så ville rollefordelingen mellem sportsdirektør og rytter blive alt for skæv, forklarede danskeren.

Efter et par dages surmuleri, hvor de ikke talte sammen, kunne Cavendish godt se det fornuftige i Holms beslutning, og han spurgte oven i købet danskeren lidt ud om det belgiske hold, som flere af HTC-Highroads andre ryttere allerede havde skrevet kontrakt med.

”Hvad med Quick-Step? Er der plads til mig der, tror du?”

”Det kan godt være, men lad din manager om at klare den,” svarede Brian Holm, der også opfordrede ham til at lade være med at skrive kontrakt inden VM: ”Uanset om du vinder eller ej, er du garant for Tour de France-sejre, så det er dem, der har brug for dig. Ikke dig, der har brug dem. Og det skal koste.”

Det gik som forventet. Mark Cavendish endte hos Team Sky, der er næsten identisk med det britiske landshold, og selv om han stadig er en smule nervøs ved valget – for bliver det ham, der skal køres for under Tour’en på et hold, der også tæller klassementshåb som Bradley Wiggins og Chris Froome? – så understregede verdensmesterskabet i København, at sammenholdet mellem de store britiske ryttere er i orden. Det er vigtigt i den kommende sæson, hvor et af sæsonens allerstørste mål for de britiske cykelryttere trods alt er OL i London med landsholdet.

Artiklen fortsætter på næste side...