Med 12 fuldtræffere i efteråret tager Thomas Dalgaard titlen som Superligaens farligste mand. Men gennembruddet har været længe undervejs for den 29-årige angriber, der blev kasseret i tyrkisk fodbold og endte i den danske 1. division. Ole Sønnichsen møder Viborg-angriberen, der beskriver sig selv med ét ord: Målliderlig.
Hvorfor er fodboldspillere altid så kedelige, når de bliver interviewet på tv?
”De er bange for, at tingene rammer dem selv lige i hovedet igen. Tag nu fx FC Midtjylland. Hverken trænerne eller spillerne tør sige, at de går efter guldet, fordi de frygter at skulle høre for det, hvis ikke det lykkes. Personligt forstår jeg ikke den tilgang til tingene, og jeg prøver at sige, hvad jeg mener, fx i begyndelsen af denne sæson, da landsholdet manglede en angriber, og jeg havde scoret syv mål i fire kampe i Superligaen. Da sagde jeg, at der burde være plads til liga-topscoreren på landsholdet. Det var sagt med et glimt i øjet, men jeg mente det også. Jeg har ikke tænkt mig at slippe drømmen. Det vil jeg gerne sige højt, også selv om jeg godt kan tvivle på, at det lykkes, nu hvor jeg snart fylder 30. Men det handler for mig om at vise, at jeg stadig er sulten.”
Hvorfor har dit gennembrud taget så lang tid?
”Jeg synes faktisk ikke, at jeg har fået chancen før nu. Jeg var jo egentlig slået igennem i Randers FC, men skiftede så til tyrkisk fodbold, og da det ikke gik dernede, var der ingen Superliga-klubber, der ville røre mig med en ildtang. Jeg er ikke bitter, men jeg synes, jeg havde evnerne til at spille i den bedste række. Jeg måtte helt ned og vende på nul igen i Skive, før jeg nærmest spillede mig selv tilbage i Superligaen med Viborg. Måske skræmte det nogen, at jeg havde fået øgenavnet ’Lazyboy’. Da jeg var i Randers, kaldte træner Colin Todd mig det, fordi han ikke altid syntes, jeg lavede nok – og så er det blevet hængende. Jeg kan sgu godt se, at jeg ikke løber lige så meget som de andre spillere, og det har jeg også fået tæsk for i pressen. Men min spidskompetence er at være i det lille felt og score, når bolden kommer. Det prøver jeg at dyrke. Jeg er ikke verdens bedste angriber og heller ikke den bedste tekniker, men jeg tror på mig selv, når jeg løber på banen.”
LÆS OGSÅ Sagt om Richard Møller Nielsen i Euroman
Hvordan holder du dig inde i en kamp, selv om der måske er gået 80 minutter, uden at du har fået meget at arbejde med?
”Jeg har det fint med at være alene oppe foran, også selv om det sker, at vi er bagud 3-0 efter et kvarter, og jeg ikke rører bolden mange gange. Så løber jeg og siger til mig selv, at det godt kan være, vi taber den her, men jeg vil fandeme score bare en enkelt gang.”
Hvad er det bedste mål, du har lavet?
”Jeg prøver at være effektiv i stedet for at være kunstnerisk. Det tæller også, selv om det ikke ser særlig kønt ud. Det handler om at have instinktet, om at føle, at man vil ofre sin højre fod for at score de mål. Jeg tror faktisk, det er derfor, at jeg kan lave så mange mål. Jeg vil score for enhver pris. Jeg er simpelthen målliderlig.”
Gemmer du dine mål på computeren og ser dem igen og igen?
”Jeg ser de fleste kampe igennem bagefter. Ikke fordi jeg dyrker dem, men det er vigtigt for mig at vide, hvad der gik godt, og hvad jeg kan gøre bedre. Så jeg sætter harddisk-optageren til, hver gang jeg tager af sted til kamp. Men jeg sletter det altså igen bagefter."
LÆS OGSÅ Interview: David Beckham om at arbejde sammen med Nicolas Winding Refn
Hvilke ritualer har du inden en kamp?
”Jeg prøver på ikke at have nogen, men nogle gange er det svært at lade være. Hvis jeg fx har scoret to mål i en kamp, kan jeg godt tænke over, hvilke underbukser jeg havde på i den kamp – og så tage de samme på til næste kamp. Eller møde op på stadion i de samme sko. Men det virker jo ikke, og når jeg så ikke scorer i den kamp, holder jeg op med at være overtroisk igen.”
Hvad er den største kikser, du har lavet som angriber?
”Jeg havde en kæmpe afbrænder på hjemmebane mod Midtjylland i efteråret. Vi er bagud 3-2, og i overtiden kommer der en bold hen til mig, som jeg stort set bare skal ramme for at sende i mål. Alligevel kikser jeg, så vi taber – endda til vores hademodstandere. Jeg ved ikke, hvorfor fanden jeg ikke bare sparkede den ind.”
Første gang du scorede mange mål i Superligaen, kom du til tyrkisk fodbold. Hvordan var det at spille dernede?
”Det var spændende, men det var også en helt, helt anden verden. Her i Danmark hygger man sig efter træning og er sammen med sine medspillere. Sådan var det slet ikke i Tyrkiet. Jeg var meget alene, og de fleste snakkede kun tyrkisk.”
Du fik kun to kampe. Hvad gik galt?
”I den ene spillede jeg 10 minutter, og i den anden var jeg måske på banen i en halv time. Jeg tror ikke, træneren syntes, jeg trænede godt nok, men jeg synes omvendt godt, jeg kunne have fået flere chancer. Selvfølgelig er jeg irriteret over det, for jeg havde gerne set mig selv slå igennem dernede.”
Hvad lærte du af det?
”Som menneske gjorde det mig stærkere og mere bevidst om, hvad det betyder at spille. Når jeg ser på dem, der sidder meget på bænken i Viborg – eller endda er endt helt oppe på tribunen – har jeg sgu lidt ondt af dem. Tyrkiet lærte mig at sætte pris på at få lov til at spille. Man kan hurtigt ende ude på den anden side.”
LÆS OGSÅ Dansk træner i Kina. Min hverdag med Sven Göran Eriksson
Vil du til udlandet igen?
”Jeg siger ikke nej til et nyt eventyr. Jeg ved godt, det ikke bliver i en af de klubber, jeg drømte om, da jeg var lille – Barcelona, Real Madrid eller Manchester United – men måske en lidt mindre klub, hvor jeg kan blive eneangriber som i Viborg. Der er også en drøm om økonomisk uafhængighed i det. Som barn drømte jeg om at køre i en Ferrari, og det kommer jeg nok ikke til, men der er større penge i fodbold i udlandet, og det ville være svært at sige nej tak til x antal millioner på bankkontoen. Selvfølgelig er der nogle ting, man skal veje op mod hinanden: de trygge omgivelser i Viborg, hvor jeg er stjernen på holdet, mod usikkerheden i et nyt land. Men jeg er frisk på at prøve igen.”
Hvad drømmer du om at opnå med din karriere?
”At blive topscorer i Superligaen og komme på landsholdet. Det er en drengedrøm. Jeg bliver nok aldrig klogere, end at den hænger fast.”
Hvem er verdens bedste angriber lige nu?
”Ronaldo er fantastisk i øjeblikket, men jeg kan bedst lide van Persie (Manchester United, red.). Han arbejder heller ikke så vildt, men når bolden er omkring ham, bliver det næsten altid farligt. Han er en dejlig afslutter.”
Hvor mange mål ender du på i denne sæson?
”Mit bud er 20-22 stykker, men jeg skal nok score det, der er nødvendigt for at blive topscorer.”
Thomas Dalgaard, 29 år, født i Nykøbing Mors. Spiller i Viborg FF, hvor han har scoret 42 mål i 55 kampe. Er uddannet skolelærer og blev engang nr. 2 i amtsmesterskabet i skoleskak.
