Den 11. juni 2022 var en solrig sommerdag. Ausamah Saeed, også kendt under sit kunstnernavn USO, skulle deltage i en 24-timers løbestafet sammen med en række kendte danskere. På skift skulle de løbe rundt om Søerne i København for at samle penge ind til en fond, der hjælper syge børn.
Op til løbet havde USO trænet intensivt og været igennem et forløb med en personlig træner. Et par uger tidligere havde han gennemført Nordic Race, et udholdenhedsløb, der giver mudder på knæene og lader lungerne hænge halvvejs ud af halsen.
I sin tidlige ungdom levede USO et på mange måder usundt liv, men det havde han fået rettet op på i de seneste 10 år. Han tænkte over sin kost, han passede sin træning og mærkede efter i sin krop. Han var i sit livs form.
Inden han den morgen tog afsted mod Søerne, hev han en skrigblå løbetrøje ud af skabet. Trøjen havde han fået af sin svigermor, men endnu ikke brugt, fordi den sad for stramt. Det var først for nylig, at han havde tabt sig nok til, at den sad, som den skulle.
Han tog den blå løbetrøje på, kyssede sin hustru og sin søn farvel og aftalte med dem, at de skulle spise pizza sammen, når stafetten var slut. Men USO kom ikke hjem. Få timer efter stoppede hans hjerte med at slå.
”De første fem kilometer af løbet gik helt okay. Jeg løb den første runde og kom tilbage til basen. Jeg holdt en pause og lavede et Instagram-opslag, hvor jeg opfordrede folk til at donere penge til den her fond. Så blev det min tur igen. Jeg løb fra Vesterbro-enden af Søerne mod Østerbro-enden, og et sted på strækningen ved Nørrebro faldt jeg om.
Alt, hvad jeg fortæller herfra om den dag og fire dage frem, er noget, jeg har fået at vide af andre. Men lige midt i løbet fik jeg et hjertestop. Om jeg har kunnet mærke noget, inden det skete, ved jeg ikke, men normalt ville jeg løbe på stien nede ved vandet. Jeg faldt om lidt længere oppe ad en skråning ved træerne, så måske har jeg mærket noget og er væltet opad. Det var der, de fandt mig.”
”På en sommerdag ved Søerne er der heldigvis folk overalt. Jeg har fået fortalt, at der på et tidspunkt stod cirka otte mennesker omkring mig og prøvede at få liv i mig. Der var nogle, der panikkede, andre ringede efter en ambulance, mens en ældre kvinde stod og gav mig lussinger og råbte ’vågn op.’”
”Ja, det skal gå meget hurtigt. Det er livsnødvendigt, at der er nogen, der kan førstehjælp eller bruge en hjertestarter. Men mange aner ikke, hvad de skal gøre i sådan en situation, fordi de ligesom jeg ikke havde fået taget et hjertestarterkursus.
Det skal dog siges, at dem, der stod omkring mig, ikke vidste, at det var et hjertestop. De har nok ikke lige med det samme tænkt, at ham der løberen, der faldt om, faktisk var død.”
”Ja. En kvinde, som jeg har været så heldig at tale med efterfølgende, kom tilfældigvis forbi. Hun var ude at gå tur med sin familie, da hun på lang afstand kunne se mig ligge der under træerne.
Det var den skrigblå trøje, der gjorde, at hun fik øje på mig. Hun kastede sin søn i armene på sin kæreste, og så spurtede hun hen til mig. Hun spurgte dem, der stod omkring mig, om de havde tjekket min puls, og det havde de ikke. Så tjekkede hun selv, og der var fuldstændig slukket.”
scroll-down
