Er skoen til højre udtryk for uskyldig inspiration fra skoen til venstre, eller er der tale om iskold kopiering?

Folkene fra New Balance synes i hvert fald ligheden mellem de to er for grov. Så grov, at den er værd at gå i retten for. 

Så nu har de sagsøgt den tyske designer Karl Lagerfeld for at have tyvstjålet designet fra New Balance’ bekendte løbesko til sin egen retroinspirerede sneaker.

Sitet TMZ er blevet bekendt med New Balance’ søgsmål, hvori der blandt andet står, at Lagerfelds anvendelse det store K på siden af skoen, ”skaber forvirring” i forhold til den klassiske britiske løbesko.

New Balance understreger, at det store N på siden af deres sko har været anvendt siden 1970’erne.

Sammenfaldet mellem Karl Lagerfeld-skoen og NB-designet er så iøjnefaldende, at modebloggerne også har reageret.