Mogens Nørgaards plan er at indsamle personlige data om dig og dit liv – med din accept – og sælge dem i anonymiseret form til både virksomheder, organisationer og myndigheder. Helt konkret vil du kunne registrere dig på CIMA Technologies hjemmeside, og derefter vil du blive kontaktet af virksomheden for at finde ud af, hvilke data du er interesseret i at sælge, og hvem der kunne være interesserede i at købe dem. Når en aftale om salg af data er indgået, tager CIMA et gebyr på 30 procent i administration, resten beholder du.

”Vi er et mellemled, der kan sætte virksomheder, organisationer og andre i kontakt med mennesker, som er villige til at sælge deres data. Og folk bestemmer helt selv, hvem de vil sælge til,” siger Mogens Nørgaard.

Han fortæller, at projektet stadig er i sin indledende fase, men at han har fået positive tilkendegivelser fra energi- sektoren og medicinalvirksomheder, og derfor håber han, at de første kunder vil kunne sælge deres data, inden året er omme.

”Det er et helt nyt marked, der skal skabes, og der ligger et stort stykke arbejde foran os. Men vi kan mærke, at interessen er der, og vi er i dialog med både sælgere og købere, der gerne vil være med,” fortæller Mogens Nørgaard.

Hvor stort tror du, at potentialet i at sælge personlige data er?

”Jeg tror, at potentialet er stort, men danskerne har det med at opføre sig som en stamme mere end et folk, og det er en udfordring. Hvis folk skal gøre noget nyt, skal de helst kende andre, der også har gjort det. For 10-15 år siden var folk rystende nervøse for at handle på nettet, for hvad nu hvis de blev snydt, eller deres kreditkortoplysninger blev stjålet, og i dag gør vi det alle sammen. Jeg tror, at vi vil se en lignende udvikling inden for salg af personlige data.”

Hvad kan en ganske almindelig dansker tjene på at sælge sine data?

”Taavi Kotka, der har været CIO (øverste it-chef, red.) for Estland og været med til at gøre dem til verdens mest digitaliserede land, anslår, at EU-borgernes data til sammen er minimum 100 mia. euro værd, så 7.500-10.000 kroner om året per borger er ikke urealistisk. Og så er der klart, at hvis man fx har en sjælden sygdom, kan ens personlige sundhedsdata potentielt være mere værd.”

LÆS OGSÅ: Emil hackede et af Danmarks største energiselskaber – så ansatte de ham

Mogens Nørgaard lider selv af Morbus Addison, en meget sjælden sygdom hvor kroppen ikke producerer binyrebarkhormon, der bl.a. bidrager til at regulere vand-, salt- og fedtbalancen. Det anslås, at 300-350 mennesker i Danmark har Morbus Addison, og Mogens Nørgaard ser store muligheder i, at data fra patienter som ham selv vil kunne gavne behandlingen af en lang række sygdomme.

”Tænk hvis alle Addison-patienter fik udleveret et Fitbit-armbånd (populært fitnessarmbånd, red.), der kunne monitorere blodtryk osv. kontinuerligt – i stedet for at vi én gang hver tredje måned skal møde op på hospitalet, hvor det er totalt tilfældigt, om vi har haft en god eller en dårlig dag, eller om vi er stressede eller ej, og have målt vores blodtryk. Det ville give sundhedsmyndigheder og medicinalfirmaer helt nye muligheder for at hjælpe patienterne og få vigtig viden om sygdomsforløbet,” siger han.

Idéen til at sælge folks personlige data opstod under et brainstorm-møde i CIMA Technologies, hvis i alt 10 medarbejdere også udvikler it-løsninger og udfører konsulentopgaver for virksomheder. Mogens Nørgaard, der har mange års erfaring fra it-branchen, og hans kolleger begyndte at tale om, hvorfor ingen endnu havde fundet på at udnytte den værdi, som data repræsenterer, til fordel for privatpersoner. Og derefter besluttede de sig for at udvikle en platform, der kunne gøre det muligt for almindelige mennesker at tjene penge på deres personlige data.

”Hvorfor skal du være den eneste, der ikke tjener penge på dine data?” spørger Mogens Nørgaard.

”Mange folk ved ikke, at deres personlige oplysninger er penge værd. Men det er jo derfor, at vi giver Google og Facebook adgang til vores data mod at få lov til at bruge deres tjenester til gengæld. Vi betaler med vores data for at bruge Google Maps eller sende beskeder på Messenger. Hvorfor skulle vi så ikke kunne sælge dem for penge?” 

Men du siger selv, at vi giver vores data til virksomheder som Facebook og Google, så meget af det ligger vel allerede derude et sted. Hvordan kan du så sælge de samme data til andre?

”Facebook og Google deler jo ikke deres data med nogen. De holder det hele for sig selv, for udover algoritmerne er data deres eneste råstof. Det er dét, de tjener penge på, fx ved at lade tredjepartsvirksomheder målrette reklamer mod lige netop dét, som du interesserer dig for. Der er altså ingen tvivl om, at data også er penge værd for andre. Forskellen er, at i stedet for, at du betaler for tjenester med dine personlige data, så vil vi lade dig tjene penge på at sælge dem.”

I en tid hvor privatliv – eller mangel på samme – på internettet, hacking og overvågning er på dagsordenen, kan det lyde skræmmende at lægge sine private, personlige oplysninger i hænderne på andre. Men Mogens Nørgaard fortæller, at CIMA Technologies vil anonymisere alle data, så ingen oplysninger kan føres tilbage til den person, de stammer fra.

”Vi slører alle data, så de ikke er personhenførbare jf. persondataloven. Det handler først og fremmest om at fjerne alle spor af fx CPR-numre, adresser og andre oplysninger, der fortæller noget om, hvem ejeren af de pågældende data er. Og dertil kommer, at fx sundhedsdata registreres og samles i store, fælles datasæt, hvis en medicinalvirksomhed er interesseret i at kunne søge i oplysninger fra en hel gruppe med en bestemt lidelse, og på den måde forsvinder den enkelte persons bidrag ind i en stor datamængde.”

Er der ikke en risiko for, at de data, som folk sælger via din virksomhed, og som derefter sendes videre til en køber, kan blive kompromitteret – fx via hackerangreb?

”Teoretisk set kan alle data opsnappes, når de overføres fra ét sted til et andet. Men vi har som tredjepart ansvar for at sikre, at alle data krypteres og anonymiseres, så hackere ikke kan få fingrene i dem og misbruge dem. Det er klart, at vi ikke med hundrede procents sikkerhed kan afvise, at det kan lade sig gøre at stjæle data, men den kryptering og de metoder til anonymisering af data, som vi vil benytte os af, anses for at være sikker i dag.”

Tror du ikke, at der er mange, som ikke er villige til at sælge deres data, fordi de er nervøse for, at de kan blive misbrugt?

”Jo, det er en udfordring. Det er jo også folks instinkt, at de i virkeligheden helst vil være i fred. Vi har dybest set ikke lyst til at fortælle en læge, en psykolog eller måske endda vores forældre, at vi er blevet mobbet i skolen, eller at vi drikker for meget osv., og det er jeg helt med på. Men trods alt overvinder de fleste det instinkt og fortæller det alligevel. Jeg tror, at det vil være lidt det samme her. Folk skal lige vænne sig til tanken ligesom med nethandel.”

Men risikerer I ikke, at I simpelthen er for tidligt ude med det her projekt? At folk ikke er klar til at sælge deres data? 

”Jeg er ret sikker på, at vi er for tidligt ude. Vi er firstmovers herhjemme på det her område, og mange firstmovers lider en hård skæbne. Men vi tror på, at når folk opdager, at deres unikke oplysninger, færden og forbrugsmønstre er noget, de kan tjene penge på – og som virksomheder som Facebook, Google, Apple og andre allerede tjener milliarder på – så vil markedet for salg af data eksplodere. Det lyder så frygteligt nedladende at sige, at vi skal uddanne folk. Men vi har en opgave i at informere folk om potentialet i data, og hvorfor det giver mening, at de får penge for dem.”

LÆS OGSÅ: Michael Grønager hjælper Europol og FBI med at fange hackere, narkohandlere og terrorister på nettet

LÆS OGSÅ: Robotterne kommer: Indtast din stilling på denne hjemmeside, og se om de tager dit job

LÆS OGSÅ: Mark Zuckerberg forudser, at smartphonen kommer til at dø – her er hans bud på, hvad der følger efter