Københavns mure, gavle, skure og metrohegn er de seneste måneder blevet overhældt med vrede. Ikke mod samfundet, regeringen, EU, USA, Nordkorea, krigen i Syrien, demokratiets problemer i Egypten, Guan-tanamo, Afghanistan, ulovlige aflytninger eller andre tunge emner. Nej, the writings on the wall handler såmænd om, hvor meget en gruppe af FCK-fans hader Brøndby.
”Rotter skal dø,” står der fx et sted underskrevet ”Hader BIF” – en skævt skrevet graffiti-signatur, der den seneste tid har spredt sig på byens mure som spraymalet skvalderkål. Når man tænker på, at nogen rent faktisk har udset sig stederne, har gjort sig den ulejlighed at købe spraydåser og har anstrengt sig for at skrive (svine)stregerne på et tidspunkt, hvor risikoen for at blive opdaget var mindst, er det svært ikke at blive en lille smule trist. Tænk at gøre sig så megen umage med at have så lidt udsyn.
Hadet kommer nok voldsomst til udtryk i det, man kunne kalde bunden af fan-hierarkiet, men verbalt trives det overalt. En af mine venner er brændende FCK-fan og har i mange år af sit ellers humoristiske og humanistiske hjerte ønsket alt det værste for Brøndby. Når han har slæbt mig med i Parken til kamp, og en af os har sagt det gammelmandsrituelle: ”Ak ja, hvis bare øllerne var lige så kolde som pølserne,” så følger han på mobilen Brøndbys kampe og synes at glæde sig mere over Brøndbys fiaskoer end over FCK’s succeser. Hvorfor forstår jeg ikke, men han føler sig simpelthen krænket af Brøndby, af klubbens historie. Det lyder frelst, I know, men ligesom Brøndbys nye træner Thomas Frank, som du kan læse om på side 34, går jeg ikke til kamp pga. farven på en trøje, men for fodboldens skyld. Holder jeg endelig med nogen, er det som regel de svageste. Og ja, for tiden er det så bl.a. Brøndby – lige indtil de får succes, så springer jeg videre til et nyt bundhold.
Den ekspressive afsky for rivalen går – selvfølgelig – også den anden vej. På Brøndby Stadion kan man fx høre fans synge: ”Vi hader FCK ... vi hader FCK ... vi hader FCK ... vi slår dem ihjeeel ... vi slåår dem ihjel … vi slår dem ihjeeel ... vi hader FC ... vi slår dem ihjel.” Fans, der akkurat ligesom folkene bag ”Hader BIF”-signaturen synes at mangle en grundlæggende forståelse af, at de to hold er afhængige af hinanden, at helte ikke er noget værd uden skurke, og at (ærke)modstandere altid gør en historie bedre.
Sådan er det også i Spanien, hvor hadet er knap så larmende, men hvor kampen og rivaliseringen mellem Real Madrid og FC Barcelona er lige så stærk – og tilmed personificeret i to af verdens måske bedste fodboldspillere, Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
I artiklen ’Mesterværker’ på side 62 i det nye nummer af Euroman opruller vi hele historien om skabelsen af de to spillere og peger på de forskelle mellem dem, der i sig selv kalder på en slags arketypisk stillingtagen.
Er man mest til den evigt generte, indadvendte, tavse, lille, venstrebenede argentiner, der engang skulle tegne sig selv som et dyr og valgte en snegl? Eller er man mere til den teatralske, råbende, rigdomsfokuserede, frembrusende og modelsmukke portugiser, hvis hår sidder lige så sikkert som hans frispark?
Mens de fleste kvinder sikkert sukker efter Ronaldo, vælger børn dem begge to, men alligevel angivelig flest Messi, fordi han på mange måder minder om dem selv – om et barn. Verden over ryger der derfor hver dag et utal af Ronaldo- og Messi-fodboldtrøjer ned over smalle, ufærdige drenge- og pigeskuldre – både de autoriserede og dyre af slagsen, men også de billige, uautoriserede kopier, som du kan læse om i artiklen ’Kopimaskiner’ på side 122 i det nye nummer af Euroman.
Blandt resten af os fodboldelskere vil diskussionen om, hvem af de to der er bedst, florere lige så flittigt i denne sæson som i de foregående. For ligesom med andre berømte, historiske rivaler er konkurrencen mellem Messi og Ronaldo (og FCK og Brøndby) med til at løfte sporten. Vel at mærke, når rivaliseringen ikke kommer til udtryk i savlende had og hævnfuld hooliganisme.
Jeg glæder mig til et efterår fyldt med fede fodboldoplevelser – og til at se, om brasilianske Neymar måske kan blive tredje mand på førstepladsen. Og nå ja – hvis FCK begynder at få noget modstand, skal jeg nok holde med dem.
JENS VILSTRUP
Det nye nummer af Euroman er på gaden i denne uge.
