C Heads' nye magasin, Foals' nye single, den bedste pizza i USA, fotografier af blomstersælgere på Manhatten, Kim Kardashians bedste fotoserie til dato, den bedste bogbutik på Instagram og meget mere. Det er igen blevet fredag, og her får du dagens Morgenpost med det bedste fra ugen, der gik.
___________________________________________________

C Heads Issue #33



C-Heads er et magasin på print og online, der køres af de østrigske søstre Christine og Sigrun Guggenberger. C Heads publicerer billeder af flotte kvinder, mode-serier, artikler om musik og andre ting, der hører sig til i populærkultur. AllDayEveryday har talt med den ene søster Sigrun Guggenberger om C Heads' nye Issue 33, der bærer titlen 'Summer. Lovers and Strangers'.
____________



Highsnobiety bringer også en række billeder fra det nye magasin. Det er kun optrykt i 1200 eksemplarer, og kan købes her.
___________________________________________________

Foals' nye single



... Hedder 'Mountain At My Gates', og den er god. Sangen er fra deres kommende album 'What Went Down', der udkommer den 28. august.
___________________________________________________

Den bedste pizza i USA



Ifølge madmagasinet Bon Appetit får man den bedste bedste i USA hos Pizzeria Beddia i Philadelphia, der har to ansatte, ingen telefon og ingen siddepladser. Til gengæld står kunder gerne i kø i to timer for at spise en af deres pizzaer. Læs Bon Appetits portræt af stedet og dets ejer Joe Beddia.
____________



Bon Appetit har også lavet denne film om pizzeriaet og hvordan de laver deres berømte pizzaer. Hemmeligheden? Gode ingredienser. Meget simpelt.
___________________________________________________

Fotografier af blomstersælgere og Kim Kardashian



Fotograf Maggie Shannon har lavet denne virkelig gode billedserie af mænd, der arbejder i Manhattens såkaldte Flower District. Designsitet It's Nice That bringer fotoserien plus et interview med hende.
____________



Theo Wenner har fotograferet Kim Kardashian uden make-up til denne glimrende fotoserie i det nye Vogue Spain. Er det hendes bedste fotoserie nogensinde? Det vurderer Fashionista.com, der også bringer en række af billederne.
___________________________________________________

"They’ll want to talk about CrossFit"



The New Yorkers Hallie Cantor bringer denne liste over ting, du kan være bange for, når du inviterer nye bekendtskaber ud for at drikke kaffe. Heriblandt afvisninger, slanger og folk der vil tale om CrossFit (ugh).
___________________________________________________

Den bedste bogbutik på Instagram



David Owen er medejer af IDEA Books i London og New York, der med lethed er verdens bedste bogbutikker. Det er ikke kun deres butik, der er i verdensklasse - det er deres Instagram-konto også. Her uploader de billeder fra nye og sjældne udgivelser, som de sælger og shipper til hele verden. Jeg har selv brugt alt for mange penge på gamle, sjældne udgivelser fra nogle af mine yndlingsfotografer som Wolfgang Tillmans, Ed Ruscha, David Hockney, Barry McGee, Donald Judd, Sam Falls og Dash Snow. INBEDWITH har interviewet Owens om IDEA Books' forhold til kunstbøger og og tilstædeværelse online.
___________________________________________________

Det var alt for i dag. Rigtig god weekend.

Morgenpostens redaktør, Oliver Enné, kan følges på Twitter og Instagram, og kan kontaktes direkte på oliver(at)verdensbedstenogensinde.dk

Du kan altid følge Euroman på Facebook her.