Turen starter i Silkeborg, inde i midtbyen. Det er jo en rimelig provinsagtig by, så man er vel ude på seks-syv minutter. Herfra går det lidt op og ned på vejen ud mod Gjessø, en lille by syd for Silkeborg, hvor jeg boede de første otte år af mit liv. Vejen til Gjessø er en rimelig led stigning, der hedder Gjessøbakken, og da jeg voksede op, kunne selv de stolteste fædre i byen ikke cykle deropad.

I Gjessø drejer jeg til højre mod Funder Krat, over jernbanen og krydser fingre for, at man ikke skal stå og vente på toget. På nuværende tidspunkt har jeg kørt en halv times tid og er godt varm i stængerne og har fået en del højdemeter indenbords allerede.

Så fortsætter jeg vestpå mod noget, der hedder Bording, hvor det begynder at blive et mere fladt og uinspireret terræn. Total kontrast til resten af Silkeborg-området, men det er ligesom her, man begynder at bevæge sig ud mod den jyske hede.

Det er jo desværre Vestjyllands lod: De har ikke så mange bakker, søer har de heller ikke rigtig. Medmindre man kommer helt ud og kan nyde kysten. Ellers er det som cykelrytter lidt åndsforladt. Samtidig har man typisk vestenvinden lige ind i hovedet den vej ud.

Før jeg når Bording, drejer jeg sydpå mod Kærshovedgård, og når jeg kommer dertil, drejer jeg til venstre. Derfra har jeg altid kørt en all-out-interval ind til rundkørslen i Hjøllund cirka otte kilometer længere fremme. I de år, da jeg var dreng, og lå og kørte, hvad der føltes som gode watt, havde jeg ikke andet i hovedet end at blive professionel. Der er blevet drømt mange drømme på de veje.

Derfra går turen videre til Vrads, som er en virkelig hyggelig, lille by med originale friluftsmennesker og en lille købmandsbutik, hvor man på en god sommerdag kan købe sig en økologisk sodavand og fise lidt husleje af. Herefter drejer jeg mod nord og kører igen igennem et hedeagtigt plantageområde. Generelt et virkelig sublimt område. Vejen stiger faktisk også en hel del her. Og så er det bare hjemad.