Hvis du kunne tænke dig at købe Michael Jordans hus i Chicago, så er det nu, du skal have læderet op af lommen. Den bedste basketballspiller nogensinde har nemlig sat sit hus til salg på auktion.

Efter at Michael Jordan gennem 20 måneder har prøvet at sælge det enorme hus på almindelig vis, sætter han det nu til salg på auktion. Huset, som kaldes for 'Legend Point', ligger i Highland Park i Chicago. Det måler 5.202 kvm. og ligger på en grund på 7.39 hektar.

Huset rummer selvfølgelig indendørs basketbane, golfbane, tennisbane og motionsrum. Der er ni soveværelser, 15 badeværelser og en cirkulær stue i to etager. Derudover kan de nye ejere glæde sig over et "gentleman's retreat" med originale døre fra Playboy Mansion, en fuldt udstyret skønhedssalon, 15 opvarmede garager, hjemmebiograf, infinity pool og meget mere.

Michael Jordan købte huset i 1991 og brugte tre år på at renovere det, før han i 1994 flyttede ind. Med tre børn i college har han ikke længere brug for så meget plads - og så har han selvfølgelig også en anden bolig i sin hjemstat North Carolina, hvor han bor fast med sin hustru Yvette Prieto. Se billeder fra huset i Chicago herunder og deltag i auktionen den 22. november 2013 her. Bemærk, at der er depositum på $250.000 for at byde.