Asger Carlsen er skræmmende og manipulerende. Ikke som person, selvfølgelig, der er han venligheden selv, men hans billeder er finurlige og frygtindgydende på en måde, der med en kliché får en til at kigge to gange. Han bruger timer og timer på at trække sine fotografier gennem maskinrummet i studiet, så de kommer ud på den anden side som en absurd konstruktion af noget, der både er så tæt på virkeligheden og så fjernt fra det mulige, at tilskueren i bedste fald forundres, i værste fald græmmes. Kønne er motiverne sjældne, men de gør indtryk på en bizar måde; man vil gerne se mere. Vi har mødt Asger Carlsen i en kælder i Kødbyen.
Hej Asger. Hvorfor blev du fotograf?
"Jeg gik ud af 10. klasse med et eksamensbevis, der ikke kunne bruges til noget. Før det nåede jeg at være i en uges erhverspraktik hos en fotograf, der hed Lars Johannesen på Helsingør Dagblad, og efter ugen var slut, blev jeg ved med at dukke op. De må nok have syntes at jeg var irriterende. Men jeg købte en politiradio og aflyttede politiet, og så cyklede jeg rundt og tog billeder af alle mulige ting. Helt klassisk pressefotografi. Senere opgraderede jeg til scooter og så købte min far en Lada, som jeg brugte. Jeg solgte billederne for 349 kr. plus moms stykket. Sådan en som mig blev hurtigt uundværlig, for lørdag aften kunne jeg gå ned og tage et billede af Thomas Helmig, og de andre fotografer på dagbladene ville jo hellere være derhjemme og holde fri. Trafikuheld, sport, ildebrande. Jeg har fotograferet alt. Efter en periode blev jeg fastansat, og så var jeg der i syv år." 
Foto: Asger Carlsen (fra serien 'Hester')
Nu står vi her i kælderen under V1 Gallery i Kødbyen og kigger på dine billeder. De hænger på en udstilling med tre andre fotografer, men dine billeder skiller sig markant ud. Kan du kalde dig fotograf, når du manipulerer sådan med dine motiver?
"Jeg er ikke fotograf med de her billeder. Jeg er mere en, der genbruger materialer. Jeg har jo taget billedet, men det er et gammelt fotografi. Så jeg vil hellere kaldes studio artist. Jeg har måske brugt en time for ti år siden på at tage billedet, og nu kan jeg så arbejde på det i flere år. Jeg kan nikke genkendende til dén serie der [peger på en umanipuleret, realitetstro fotoserie ude fra "virkeligheden"]. Synes jeg, det er et godt billede? Ja. Men har det en visuel impact på mig? Nej. Ideen om, at være sådan en der jager motiver, den er ikke mig. Ikke længere."
Man kan godt føle sig lidt snydt og overrasket, når man ser dine billeder. Fordi de ikke er, som man forventede. Der er et klart element af uærlighed i dem.
"Det lægger jeg heller ikke skjul på. Det må gerne ligge midt imellem fiktion og virkelighed. Nogle kan godt blive chokerede og overraskede, men på en eller anden måde blev det vigtigere for mig at ændre mig og bruge mit arbejde på en ny måde. Nogle af de her motiver er over ti år gamle, så de er ikke nye for mig. Jeg synes, det var sjovt at tage billederne fra et sted og flytte dem til noget andet, og det er sådan jeg arbejder nu. " 
Foto: Asger Carlsen (fra serien 'Hester')
Asger Carlsen udstiller på V1 Gallery fra 26.-28. september i forbindelse med udgivelsen af dette års Vice Photo Issue. Han har boet fast i New York de seneste seks år og har udstillet over hele verden. Han har både arbejdet som reklame-, presse- og modefotograf, men arbejder nu primært med kunstfotografi. Hans referenceliste tæller verdens mest respekterede publikationer (selvfølgelig inklusive Euroman). Når Asger Carlsen er i New York savner han sin familie og de flotte, brede cykelstier på Nørrebrogade.
