Markante danskere som Vinni Who, Wulffmorgenthaler og Pilou Asbæk har alle sat deres specielle aftryk på Carlsberg. Og nu kommer den sjette og sidste flaske i serien på gaden og til de danske ganer. 



Det er Lars Ulrich, der både pryder og har designet den nye model, der bliver præsenteret i dag tirsdag 15. april. Stand out collection er en del af en limited edition kollektion af ølflaskeren og en hyldest til personer, der gør en forskel og tror på deres eget talent.  



Brand Manager fra Carlsberg, Rasmus Bendtsen, fortæller om samarbejdet:”Lars er indbegrebet af ’fuck jantelov’, og han lever 100% op til det budskab, der er hele ideen bag Stand Out Collection. Lars foreslog sågar, at vi omdøbte ’Carlsberg’ til ’Larsberg’. Han er en fantastisk samarbejdspartner, og vi kommer til at løfte sløret for endnu et tiltag, vi har lavet med ham, om en uges tid.”  



Lars Ulrich har selv designet sin egen flaske og udvalgt billedet af den verdensberømte rockfotograf Ross Halfin. Billedet stammer fra 2012 touren og taget på Stade De France ved Paris.