For nylig kunne man læse i en pressemeddelelse fra Torvehallerne, at stedet er blevet en publikumsmagnet på størrelse med Tivoli – ja, faktisk større. Ligesom der i Tivoli nok er en del abonniner, der blot sidder på bænkene og nyder udsigten, så er der nok også rigtig mange osere i Torvehallerne, men hallerne er uomtvisteligt blevet en succes, og det er nærmest lidt af et mirakel, at byen har fået Torvehallerne – de er et enormt løft.
Man hører stadig, at Torvehallerne er dyre – og dermed menes vel ’for dyre’. Det kommer vel an på, hvad man havde forventet – og hallerne er da dyre, hvis man sammenligner med traditionelt 10 bananer for 20-gadesalg. Selvfølgeligt er det dyrt at købe et stykke côte de bouef hos Slagter Lund eller en Bresse-kylling hos Ma Poule – men det er ikke nødvendigvis for dyrt. Kvalitet koster.
Jeg tror, at beskyldningerne mod Torvehallerne for at være (for) dyre er den bevidstløse sammenligning med discount. Men man kan og skal ikke sammenligne med discount – discount skal fandeme ikke sætte standarden for indkøbskulturen, hverken på pris eller kvalitet!
Desværre er virkeligheden en anden – discount sætter standarden, og derfor har vi den evige sammenligning mellem æbler og pærer, og derfor leger små børn ikke længere købmand, de leger Netto! Jeg finder ikke Torvehallerne for dyre, men jeg synes omvendt, at stedet mangler ’prisfleksibilitet’.
Guderne skal vide, at der ikke er grund til at savne det gamle grøntorv på Israels Plads, men der kunne man ikke desto mindre redde sig nogle slagtilbud. Det kan godt være, at der var et par halvrådne varer iblandt, men man kunne ofte gå hjem med en kasse appelsiner, dagens sidste salathoveder etc. til ingen penge. Det kan man ikke i Torvehallerne, hvor eksempelvis grøntsager koster det, de koster – uanset hvor tæt man er på lukketid og sidste salgsdato.
Og apropos grøntsager, så er torvetanken og bugnende grøntstader to sider af samme sag – og dér er Torvehallerne slet, slet ikke endnu. Der er ikke for alvor noget for øjet, og indenfor i hallerne er det kun i stadepladsen ’Jord’, man kan købe økologi. Og apropos økologi – hvor er det økologiske kødudsalg?
Torvehallerne er stadig for velfriserede – for pæne. De enkelte stader er små showrooms med Stigs Oliven som en af de befriende undtagelser og fiskeudsalgene som nogle af dem, der vitterligt forstår torvetanken. Og – det er skrevet før, men ikke desto mindre – der er alt, alt for mange stader med kager, kaffe og chokolade. Hvis man i supermarkederne prioriterede på samme måde, så ville slik- og kageafdelingen dominere butiksarealet, og sådan er det trods alt ikke, skønt mange tilsyneladende mestendels er sultne for sjov!
Summa summarum – så er Torvehallerne en velfortjent succes, men Torvehallerne ikke for alvor trådt i karakter endnu.
Læs også Jesper Uhrups anmeldelse af Thomas Rohdes erindringer 'I Kongens Klæ'r'.
