...Det satte René Langdahl Jørgensen sig for at undersøge og trådte i den anledning af på naturens vegne for at smage – i alt 45 vine. Om han blev omvendt til et naturens glade børn er usikkert, men latterliggørelsen af vintypen blev gjort til skamme. Dog skal man noget over hverdagsbudgettet, før morskaben sætter ind.
__________

Min nabo ved stadig ikke, hvad naturvin er. Sidst jeg spurgte for to år siden, vidste han heller ikke noget, selvom han tilhører halvdelen over gennemsnitsvindrikkeren … hvis denne findes. Jeg siger det kun, fordi man nemt kunne få det indtryk, at konventionelt dyrket og fremstillet vin er i stærk tilbagegang, og at restauranternes sommelierer har forkastet al normalitet og i hvert fald i København har kastet sig hovedkulds ud i absolutistisk vinkortsopbygning. Det er, som om overgangsformer, svagelig økologi og selv biodynamiske hovednavne, der aldrig skilter med filosofien, ikke kan sameksistere med the real deal. Den svindende vinter bragte for alvor liv i debatten på facebook og blogs og fik med bogudgivelsen ’På Noma får man vin med klumper i’ af nomas karismatiske nu ekschefsommelier Pontus Elofsson et ordentligt skud epo.

gastro skal ikke nødvendigvis agere moderator, men naturvinsdebatten forekommer grotesk polariseret. På den ene side en lejr, der forkaster naturvinene, fordi tilhængerne er esoteriske og lader skægget stå, og på den anden side en lejr, der opfører sig, som om de har en medicinsk diagnose, der omfatter dødslignende kramper, hvis de indtager sulfit eller himmelvendt hovedrystende opførsel i selskab med klassificeret bordeaux eller grande marque champagne. Mange udenfor ser gerne naturvinsbegrebet defineret tættere, men mange i bevægelsen mener, at en definition vil fjerne fænomenets sjæl.

Set udefra forekommer naturvinsbevægelsen aldeles sideløbende og som antiestablishment, selvom negationen som udgangspunkt har tendens til at skabe lukkede sekter. Det kan ikke være anderledes, når ideen om back to nature og fremstillingsmetoder fra forhistorisk tid udspringer af et ubehag, ja, en væmmelse ved moderne og postmoderne, industrialiseret massevin. Og de har jo en pointe! Konventionel vinfremstilling er ikke for sarte sjæle og skrøbelige organismer.


Vin får masser af tilsætninger, tannin, syre, sukker sågar vand som de mindst skræmmende, SO2 (sulfit) lidt mere skræmmende, mens enzymer som pectinase og lysozyme og e-numre som E200 (sorbinsyre) og E242 (dimethyldicarbonat) lyder så langt fra vinøs romantik, som man kan komme. Det er særdeles sympatisk at ville den slags manipulationer til livs, og naturvinene har efter gastros mening en fremtid, der sandsynligvis kommer til at give afsmittende effekter til resten af vinverdenen.

Lige nu er vi dog i en fase, hvor rigtig meget får lov at slippe for kritik, fordi det bliver betragtet som freestyle, vinøs jam session og terroirudtryk. Flere fortalere, som eksempelvis Pontus Elofsson, hævder, at vinene er mere fleksible i samkvem med mad, mens enkelte tager den endnu videre og hævder, at naturvins livfuldhed connecter særligt med livet i os mennesker, i hvert fald i dem der har set lyset.

gastro satte sig for at smage grundigt og fokuseret på et stort udvalg af det, importørerne selv har fået lov at vælge som naturvin. Jeg fik hverken røde knopper eller kvælningsfornemmelser, men heller ikke epifanisk indsigt eller ændret grundlæggende ved præferencerne – til gengæld er jeg mange oplevelser rigere!

For overskuelighedens skyld blev vinene gruppeinddelt under smagningen, og de grupperinger angives også her – mousserende, hvidvin fra Loire, hvidvin fra Bourgogne og på chardonnay, hvidvin på sydfranske og spanske druesorter, orange vine, beaujolais, pinot noir, rød loire, italiensk rødvin, rødvin på sydfranske druesorter og endelig rødvin fra Jura.

Se naturvinene fra vinsmagningen her »
__________

TWITTER: Følg gastro på twitter »
FACEBOOK: Bliv ven med gastro på facebook »

SE OGSÅ: Voxpop - Bring Your Own Booze »
SE OGSÅ: Kæmpe vinguide: 20 fantastiske flasker »