banner image

Få 3 numre af EUROMAN for kun 99 kr. Spar 109 kr. 

BESTIL HER

Den musiske kamæleon: 9 nedslag i David Bowies karriere

Gør dig klar til ch-ch-ch-changes – vi fejrer fødselsdag og nyt album med et tilbageblik.

David Bowie har skiftet ham så ofte, at der er en David Bowie til alle. Han har været British invasion-pigtrådsmusiker, spacet hippie, androgyn glamrocker, han har været rebel-rebel, popsnedker, technomusiker og i dag er han blevet 69.

Men på trods af sin alder i den pensionsparate ende, er kamæleonen ikke klar til at lægge musikken fra sig og fejrer derfor dagen ved at udgive albummet ’Blackstar.’ Vi benytter anledningen til at se tilbage på nogle af han største succeser, lavpunkter og mange forskellige ansigter fra den første optagelse som 17-årig til i dag.

Liza Jane: Davie Jones and The King Bees, 1964

Hér er det allerførste stykke musik af David Bowie. Og så alligevel ikke, for på det tidspunkt brugte han stadig sit rigtige efternavn, Jones, som forsanger i rockgruppen The King Bees. Gruppen skilte sig ikke meget ud fra andre engelske beatgrupper på det tidspunkt (som var domineret af bands som The Beatles, Rolling Stones og Yardbirds), og Liza Jane opnåede ingen kommerciel succes. The King Bees blev hurtigt opløst, Davie Jones blev forsanger i The Manish Boys, Davy Jones and the Lower Third og David Bowie and the Lower Third, før han endelig gik solo og udgav solopladen ‘David Bowie’ i 1967. Den floppede, og der gik to år, før han igen udgav musik.

LÆS OGSÅ: Steen Jørgensen: "Det er risikoen for fiasko der giver energi"

Space Oddity, 1969

Den 22-årige David Bowies forsøg på at komme tilbage på de hitlister, hvor hans single ’The Laughing Gnome’ i 1967 havde fået en sjetteplads, skulle vise sig at være en af hans karrieres højdepunkter. De to år ude af studiet havde han nemlig brugt på at skabe en helt ny lyd. Hans nye album hed igen bare ’David Bowie’ for at rette fejlen fra ’67, og på den plade var et stykke musik, der den dag i dag står som ikke bare en af David Bowies så en af rockens allerbedste. 

Ziggy Stardust 1972

‘Musikkens kamæleon’ kaldes Bowie på grund af hans mange genre- og imagemæssige skift igennem hans lange karriere. Især er han kendt for sine alteregoer, hvoriblandt den mest kende nok er Ziggy Stardust. Ziggy er en glamrocker, akkompagneret af bandet ’The Spiders from Mars’ i et univers af guitar, høje hæle og svævende seksualitet. Pladen ’The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’ er konceptalbummet fra 1972, der fortæller historien om dennes tragiske skæbne. 

Heroes, 1977

I midten af 70’erne tager Bowie til Berlin og udsender derfra tre album, der i dag er kendt som hans Berlin-trilogi. Årsagerne til hans exil skal forstås som en kombination af at genoplive og ændre sin karriere, der på dette tidspunkt udfyldes af hans alterego ’The Thin White Duke’ (en kokainbesat, bleg alien-agtig arisk mand) og et ønske om at blive stoffri. Sammen med produceren Brian Eno skabte han pladerne ’Low’, ’Lodger’ og selvfølgelig ’Heroes’.

LÆS OGSÅ: Den vrede historie om punk

Let’s Dance, 1983

’Let’s Dance’ er Bowies bedst sælgende album til dato. Med et salg på syv millioner eksemplarer på verdensplan, er der ikke noget underligt i, at popstjernen nu forfulgte yderligere mainstream succes, og han lavede derefter to plader yderligere i ’84 og ’87 med en poppet lyd, der på trods af gode salg ikke levede op til hans egen høje standard. Tiden som poplistetopper kalder Bowie selv i dag for hans ’Phil Collin-år.’

Dancing in the Street (med Mick Jagger), 1985

David Bowie og forsangeren fra The Rolling Stones - kan det blive bedre? Det kan det faktisk godt. Meget nemt. For på trods af en næsten urimelig talentfuld og musikalsk altoverlegen duo er ’Dancing in the Street’ stort set hadet af samtlige musikelskere – inklusive de to herrers største fans. Musikvideoen med det homoerotiske skær har heller ikke hjulpet på nummerets omdømme, men har i stedet skabt et hårdnakket rygte om, at Jagger og Bowie skulle være blevet overrasket i sengen af Bowies daværende kone.

LÆS OGSÅ: De 10 dårligste hits de seneste fem år

I’m afraid of Americans, 1997


I 90’erne begyndte Bowie at eksperimentere med industrial, techno og en mere computerskabt lyd end tidligere. ’Earthlings’ var det første album, han selv producerede siden ’Diamond Dogs’ fra 1974, og selvom han gik i studiet totalt uden noget materiale at optage, tog det ham kun to og en halv uge at lave albummet.

Everyone Says Hi, 2002

’Heathen’ betragtes som Bowies comeback-album efter en række år uden de helt store hverken kunstneriske eller kommercielle succeser. Det gik ind som nummer 14 i USA, 5 i England og 1 i Danmark, hvilket er hans bedste placeringer siden ’Tonight’ fra 1984.

Sue (or In a Season of Crime), 2014

Først blev ‘The Stars (Are Out Tonight)’ udgivet på best off-albummet ‘Nothing Has Changed’, men har også fundet plads på det spritnye ‘Blackstar’-album, der udkommer i dag, 8. januar 2015. Om albummet, der trækker kraftigt på avantgarde jazz og eksperimenterende rock, er blevet sagt af Exclaim!-journalisten Michael Rancic, at det er ”et definerende statement fra én, der ikke er interesseret i at leve i fortiden, men for første gang i lang tid venter på, at alle andre skal indhente ham.”

LÆS OGSÅ: På comeback tour med Saybia

LÆS OGSÅ: Punk er det nye sort

LÆS OGSÅ: Historien om Love Shop (boguddrag)

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok