Efter bedste aktantmodel spiller MacFarlane helten, en fej bonderøv i det vestligste vilde vest, som får fornyet selvtillid, da målet, en mystisk ny kvinde, spillet af Charlize Theron, kommer til landsbyen. Kvindens ægtemand, spillet af Liam Neeson, kommer dog også til byen og udfordrer MacFarlane til en revolverduel. Det er set før, men er måske ikke afgørende for underholdningsværdien. 

Udover Theron og Neeson, har MacFarlane allieret sig med Amanda Seyfried (Les Miserable), ligesom også Giovanni Ribisi og Neil Patrick Harris er på en stærk rolleliste. 

Sidst man så MacFarlane som afsenderen på en stor spillefilm var med ’Ted’, som ligger på pæne 7.1 point ud af 10 på IMDB.com. Her spiller MacFarlane en levende, hashrygende og trash-talende teddybjørn, som er bedste venner med Mark Wahlberg. En film som også, på papiret, virker fjollet, men som faktisk fungerer glimrende. Desuden kører amerikanerens gennembrudsserie ’Family Guy’ på tolvte sæson. Historikken taler altså for, at også den nye film bliver en succes, når den får dansk premiere den 5. juni.