Hvordan mærker du vinteren i Nordjylland?

”Jeg lever med lyset, og når dagene bliver kortere, ændrer mine rutiner sig også. Uanset årstid handler det i sidste ende om at skabe sig en god hverdag.

Om sommeren er jeg mere spontan, jeg tilbringer mange timer udenfor, blandt andet med at bade i friluftsbadet i Vestre Fjordpark i Aalborg, som er et fantastisk samlingspunkt både for unge og gamle.

Om vinteren kan jeg mærke, at mine daglige rutiner bliver vigtigere for mig, og derfor starter jeg mine morgener på samme måde: Når jeg har spist morgenmad med min kone og min datter, som går i gymnasiet, mediterer jeg og går en tur med hundene, inden min arbejdsdag begynder.”

Hvorfor begyndte du at meditere?

”Jeg startede for mange år siden, fordi jeg savnede indre ro. Jeg havde en uvane med altid at skulle være i gang, og en psykolog foreslog derfor, at jeg skulle prøve at meditere.

Først tænkte jeg, at det ikke var noget for mig, men 30 dage senere havde jeg en ny tid hos psykologen, og det skulle ikke hedde sig, at jeg ikke havde prøvet, så på dag 29 satte jeg mig ned og gav det en chance.

I dag sætter jeg mig hver morgen på en meditationspude, trækker vejret og tæller til 21, som er et vigtigt tal i buddhismen. Når jeg når til 21, starter jeg forfra, og sådan bliver jeg ved, indtil der er gået 20 minutter.

Nogle gange, mens jeg sidder der, kan jeg mærke, at der kører en hel masse gennem hovedet på mig. Det er nok et tegn på, at jeg har gang i lidt for meget. Andre gange føler jeg, at der er gået to minutter, når jeg slår øjnene op igen.”

Du er også vinterbader. Hvad giver det dig?

”Jeg er nærmere helårsbader. Jeg bader i friluftsbadet i Aalborg indtil oktober, hvor det bliver tømt for vand, og om vinteren kommer jeg i vinterbadeklubben Isbjørnen, der ligger ved siden af, ud til Limfjorden.

Hvis meditationen er mit fundament, er vinterbadningen det ekstra krydderi. De sidste fem-seks år har jeg badet en gang om ugen i gennemsnit – nogle gange flere gange, andre gange slet ikke.

Det foregår i omtrent samme rytme: Jeg kommer ned i klubben, gør mig klar og træder ud på badebroen. Så går jeg i vandet og tager 21 dybe vejrtrækninger, hvorefter jeg går op og sætter mig i saunaen, inden jeg slutter af med et koldt dyp mere.

Jeg elsker fornemmelsen af kroppen, der bare arbejder, følelsen af, at det er koldt, men man fryser ikke. Det er et frirum, enten for mig selv eller sammen med min kone, som også kommer der.”

Er der andre gode steder at vinterbade i dit lokalområde?

”Det er jo sådan med vinterbadeklubber, at det ofte er svært at blive medlem. I Isbjørnen er vi så mange, at der bliver trukket lod om, hvem der kan være med.

Det er ærgerligt, at det er sådan, men omvendt forstår jeg godt, at vi ikke kan være flere, end faciliteterne kan bære.

Hvis man ikke har behovet for at få varmen i en sauna, kan man jo bare køre ned og hoppe i Limfjorden – det gør jeg selv af og til, hvis det skal gå hurtigt.”

Hvad er dit bedste råd til at komme i gang med vinterbadning, hvis man synes, at tanken om det kolde gys er lidt overvældende?

”For det første vil jeg sige, at vinterbadning ikke nødvendigvis er for alle – bare fordi jeg synes, det er dejligt, er der ingen garanti for, at du vil synes det samme. Men først og fremmest handler det om at komme i gang, inden det bliver alt for koldt, så man tilvænner kroppen gradvist.

Hvis du bare går ned nu, hvor vandet i fjorden er omkring nul grader, og forsøger at hoppe i, tror jeg, det kan være temmelig krævende mentalt at overvinde sig selv.

Starter du i september, vænner du dig til rutinen, og din krop vænner sig langsomt til, at temperaturen falder. Når man så har gjort det nogle gange, finder man forhåbentlig ud af, hvor fantastisk det er. Det giver mig en enorm ro.”

Har du andre faste rutiner om vinteren?

”Mens min kone og jeg stadig havde Skagerak, fik vi den idé at købe et stykke – lidt groft sagt – udpint landbrugsjord og plante noget skov.

I samarbejde med nogle mennesker, der har mere forstand på den slags end os selv, fandt vi frem til et område på 42 hektar i Dronninglund nord for Aalborg, hvor vi i maj sidste år plantede 85.000 træer, der med tiden skal blive til en skov.

Jeg kommer der hver mandag, også om vinteren, for at være med til at passe den. Tanken er, at det med tiden skal blive et sted, hvor man kan dyrke det, man i Japan kalder skovbadning. Det handler ikke om at bade i skoven, bogstaveligt talt, men om at bruge naturen til at finde ro.

Vi ved begge to godt, at det er rart at komme en tur ud i skoven, og japanerne har selvfølgelig forsket i, hvorfor det er godt for mennesker at komme ud og ’bade’ i sanseindtrykkene fra naturen – det kan blandet andet afhjælpe stress.

Som mange andre har jeg det sådan, at skoven er smukkest om foråret, når træerne springer ud, men jeg har fundet ud af, at der også er noget særligt over at gå en tur om vinteren, når sneen er faldet, og man kan se de friske spor, som dyrene har efterladt.”