MINE FORÆLDRE VAR begge misbrugere af hårde stoffer. Heroin, kokain og sådan nogle ting. Da jeg var fire år, blev min lillesøster og jeg fjernet, mens mine forældre kom på afvænningshjem. Det lykkedes dem ikke at blive ædru. Min far røg i fængsel for salg af narko, og min mor fortsatte sit misbrug. Det har ligget til familien.

Jeg var 13 år, da jeg drak for første gang. Det var nytårsaften, hvor jeg var sammen med min fætter, der er tre år ældre end mig. Han havde en masse venner på besøg, der hellere ville drikke alkohol end at fyre krudt af. Det ville jeg også. 

Vi drak Jägerbombs, og jeg syntes, det var fedt, da jeg begyndte at kunne mærke det.

Der hvor jeg kommer fra, er det ikke ekstraordinært at begynde at drikke i den alder. Jeg tror, de fleste i Vejle begynder at drikke, når de er 14-15 år. 

JEG VAR 14 ÅR, da jeg for alvor fik smag for alkohol. Det var i den alder, jeg begyndte at gå i byen.

I Vejle lå en natklub, der hed Foam. Min første aften derinde havde jeg bare sneget mig ind. Senere begyndte jeg at bruge forfalskede id’er: Jeg tog et billede af mit pas og satte det ind i Paint, hvor jeg så ændrede fødselsdatoen.

På et tidspunkt, da jeg havde været der tilpas mange gange, behøvede jeg ikke længere at vise id. De kunne genkende mig. 

DET VAR FØRST, da jeg gik ud af gymnasiet, at mit alkoholindtag for alvor eskalerede. Mens jeg gik i gymnasiet, var det primært i weekenderne, jeg drak. Men fra 20-årsalderen skiftede det.

Jeg blev en del af en vennegruppe, der mødtes på et værtshus hver dag og fik et par øl og hyggede os. De andre dernede kaldte os bucha-banden, fordi vi drak så mange sambuchashots. Værtshuset var vores mødested. Det var en rimelig stor vennegruppe, og i weekenden var det som regel alle, der kom, mens det i hverdagene bare lige var dem, der kunne. Jeg boede tæt på, så det var nemt for mig at kunne hver dag.

Det første stykke tid efter gymnasiet arbejdede jeg på en fabrik om natten. I den periode drak jeg et par øl tidligt om dagen, så jeg ikke var fuld, når jeg skulle på arbejde. 

Jeg sagde op, da det blev for hårdt med nattearbejdet. Det var egentligt meningen, at jeg skulle ud at rejse, og det havde jeg sparet 50.000 kroner op til. Men det blev aldrig til noget. Jeg turde ikke at tage skridtet. I stedet var jeg arbejdsløs og endte med at bruge alle pengene på alkohol og mad.

DE FLESTE DAGE var jeg fuld.

Jeg var gode til at finde sammen med andre, der også godt kunne lide at drikke. I vennegruppen var vi en hård kerne, der var særligt glade for at drikke. Mine dage bestod af at vågne, spise noget mad og så mødes med de andre og begynde at drikke.

Jeg drak, fordi jeg ville flygte fra alle de problemer, jeg havde, og alle de trælse ting, der fyldte i mit hoved. Jeg tænker rigtig meget, og dengang var det primært negative tanker, der bare fyldte alt. Jeg kunne sgu ikke rigtigt lide at være i mig selv. Jeg kunne heller ikke rigtigt lide mig selv.

JEG VAR DEPRIMERET. Jeg havde angst. Jeg var nede i et hul. Når jeg drak, kunne jeg glemme alle de dårlige ting og min depression. Det var derfor, det var så attraktivt for mig. Det var derfor, jeg blev ved. Det var rart ikke at skulle mærke sig selv. Det eneste, jeg følte, der hjalp mod depressionen og selvhadet, var at drikke. Men i virkeligheden gjorde alkoholen bare det hele værre.

Jeg følte samtidig skam i at drikke. Det var ikke, fordi der var nogen andre, der så skævt på det, for det var jo meget normalt blandt mine venner. Men det gjorde jeg. Jeg havde skyldfølelse over for mig selv. Jeg fik ikke udrettet noget.

En dag tog det for alvor overhånd. Jeg var mere ked af det end normalt og tog en flaske rom med ned på havnen, hvor jeg drak den hele selv. Jeg sad nede på havnen i to-tre timer og lavede ikke andet end at drikke den her flaske. Jeg sad bare og kiggede og havde ondt af mig selv.