For mig er der to ting ved at iføre sig en slags uniform, som jeg godt kan lide.
For det første adskiller den det professionelle fra det private liv. Når jeg kommer hjem, tager jeg jakkesættet af og ifører mig noget langt mere afslappet. Hvis det er en rigtig god dag, kan jeg endda hoppe i et par joggingbukser.
For det andet er min uniform med til at give mig en form for troværdighed og underbygge min faglighed, fordi det også er noget, der forventes i min branche. Den troværdighed og faglighed vil man have svært ved at udstråle, hvis man sidder i shorts og T-shirt.