'

Mikkel blev reddet fra selvmord af Livslinien: ”Jeg ville bare fjerne mig fra det hele”

”Mine hænder blev kolde, og det sortnede for mine øjne, som jeg kunne mærke lagenet stramme sig hårdere om min hals. Et kort øjeblik var jeg sikker på, at nu var det nu. Nu jeg skulle forlade livet. Håbløsheden skulle erstattes med intetheden og den konstante kamp, jeg kunne kalde mit liv, skulle kapituleres. Inde i min krop var den jo faktisk tabt. Knuden gik op. Mine tissemyrearme og tre måneder i spejderkorpset var simpelthen ikke tilstrækkeligt til at ende et liv. Det er jeg jo faktisk ret taknemmelig over i dag.”

Sådan indledte Mikkel Radicke, 24 år, for nylig en Facebook-opdatering. I anledning af regeringens bebudede besparelse på den anonyme rådgivningshjælp Livslinien, måtte han reagere. Han fik nemlig selv hjælp herfra i et afgørende øjeblik.

Livslinien er en telefonlinje, man kan ringe til, hvis man overvejer selvmord eller er i livskrise. I regerings finanslovsforslag er der lagt op til en besparelse på knap fire millioner kroner, hvilket betyder, at Livslinien vil være nødt til at trække stikket ud om aftenen og natten. Et tidspunkt, hvor mange ellers føler nøden størst, men hvor hjælpen ikke længere vil være nærmest.  

Besparelsen vil få store konsekvenser fortæller Mikkel Radicke. Han fik selv hjælp, da han overvejede et nyt selvmordsforsøg. Inden da havde han længe gået alene og tumlet med tunge tanker. Og skammet sig. 

”Jeg var i en håbløs situation, hvor jeg ikke sov rigtigt. Min kæreste havde forladt mig, jeg havde stress fra mit arbejde som barista på en travl café, og med en uges varsel skulle jeg også finde en ny bolig. Oven i alt det ydre havde jeg en depression. Det gjorde, at jeg følte, at jeg stod på bunden af et stort hul. Jeg var tom og død inden i.”

Hvor mange i tilspidsede livs-kriser kan ty til venner og familie, havde Mikkel Radickes sikkerhedsnet fra barnsben af været fyldt med store huller. Hans mor havde altid drukket meget, og han havde ikke kontakt med sin biologiske far. Det var også for svært at række ud efter vennerne.

”Jeg havde en kæmpe mistillid til andre mennesker, og samtidigt havde jeg et behagesyge-gen, som gjorde, at jeg ikke ville belemre andre med mine problemer. Der er meget skam forbundet ved at have det dårligt. Jeg ville hellere bare fjerne mig fra det hele. Det er også svært ikke at føle, at det ville være nemmere for dem, hvis man ikke var der.”

LÆS OGSÅ: Bjørn Frost kæmper mod kræften: "Det er hårdt at tænke på, at jeg aldrig mere kommer til at se glimtet i øjet på en forelsket pige"

En dag forsøgte han udvejen som beskrevet i starten - med et lagen om halsen. Det mislykkedes. Men han havde ikke fået det bedre, og han overvejede et nyt forsøg. Hans nye bofælle rådede ham til at ringe til Livslinien, og den samtale fortæller han også om på Facebook:

”Jeg husker egentligt tydeligt mit opkald til Livslinien. En sen aften, hvor følelsen af at skulle leve var for slem til ikke at ville dø. Hvordan den unge pige, jeg talte med, fik fjernet følelsen af skam og skyld i min krop. Fik mig til at forstå at ulidelig smerte for nogle er en del af det at være menneske, og at tage et liv ikke er at løse problemet, men at overgive sig til det. Slippe kontrollen. Hun fik mig til at tage den igen, kontrollen, og fik mig til at gå udmattet i seng fremfor livløs i graven.”
(Fra Mikkels Facebook-opslag)

Mikkel talte i flere timer, og efter samtalen sad han længe og kiggede ud af vinduet, mens han tænkte over samtalen, selvmord og en ny, uventet følelse af selvværd.

”For første gang var der tændt en gnist. Alle mine problemer blev ikke løst på én gang, men det gjorde, at jeg gik videre og fik behandling. Og i dag er jeg i psykoterapi,” fortæller han og fortsætter.

”Det var en fantastisk hjælp, at der var én, der ikke fordømte dig. Hun accepterede tanken om, at jeg havde lyst til at fjerne mig fra denne planet, og hun fortalte, at der er mange, der har det på samme måde. Der sidder 400.000 ensomme danskere og spiser lykkepiller.”

I dag læser Mikkel til multimediedesigner på KEA, og han er ikke længere selvmordstruet. Tværtimod. Han har fået mod til at stå frem – både på Facebook og her – i et håb om at være med til at redde Livslinien om natten.

”Jeg ringede selv efter en rigtig hård arbejdsdag, hvor jeg havde trænet to timer bagefter, men hvor jeg alligevel ikke kunne finde ro. Jeg kunne bare ikke overskue at leve.”



Han frygter, at der er mange, der vil ringe forgæves om aftenen og natten. Samtidigt ser han besparelsen som et symptom på, at man ikke tager psykiske problemer alvorligt nok.

”Vi tror, vi kan kurere mental sygdom ved at give en pille. Hvis du har problemer om natten, må du tage en sovepille. Men hvorfor skal du tage en sovepille, hvis du har lyst til at begå selvmord. Vi vil ikke engang investere i vores mentale helbred på et område, hvor to mennesker dør om dagen, og hvor 200 prøver at tage deres liv dagligt.”

”Jeg ved, at det vil betyde noget, og måske vil det nu lykkes for mere end to mennesker dagligt at tage deres liv, hvis der er telefonsvarer på hos Livslinien.”

Hos Livslinien har formand Morten Thomsen trukket sig fra posten i protest. Men det kan være, at nødtelefonen selv står til at reddes. I hvert fald melder både Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti, at de er imod forslaget.

LÆS OGSÅ: "Under de stille passager i filmen kunne min sidemand høre mit mekaniske hjerte. I den slags situationer var jeg meget bevidst om, at jeg blev holdt kunstigt i live"      

Beslutningen om, at telefonen skal være stille om natten, er et led i finanslovsforhandlingerne, der netop er blevet indledt. Livslinien modtager årligt mere end 14.000 henvendelser fra mennesker med alvorlige selvmordstanker eller dybe livskriser, og den er primært drevet af mere end 240 frivillige.

Mikkel håber, at Livslininen overlever, også når politikerne snart har lagt budgettet for næste år.

”Det anonyme forum er enormt vigtigt. Jeg har selv haft svært ved at sluge den stolthed over at skulle indrømme, at jeg havde problemer. Tidligere har jeg selv altid taget ansvar derhjemme, hvis min mor var fuld, og nu var det mig, der havde brug for hjælp. Og det kræver overvindelse at indrømme. Det kræver så meget mere, hvis man skal sige det ansigt til ansigt med én, frem for at kunne ringe anonymt.”

Noget af det, der hjalp ham selv, var den forståelse, han mødte, som fjernede skammen. Noget han håber andre også vil møde. I de sidste linjer af sin Facebook-opdatering giver han en endnu en tak til Livslinien.

”Jeg skylder altså natteholdet på livslinien mit liv. Jeg skylder dem al respekt, og jeg under dem alverdens penge til det arbejde de gør. For det er et arbejde, der redder liv. Det er jeg et omvandrende eksempel på.”

LÆS OGSÅ: Whistleblower: "Jeg synes prisen har været umenneskelig høj"

LÆS OGSÅ: Sådan føles det at tjene en formue og miste den igen

LÆS OGSÅ: "Jeg lagde øret til hans mund og lyttede. Ingenting. Det var slut. Skikkelsen i sengen var ikke længere min far, men en krop, der langsomt blev stiv og bleg"

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok