Det hele startede i Holbæk, hvor jeg begyndte at arbejde i en tøjforretning som 15-årig, så jeg har altid arbejdet med tøj. Jeg begyndte dog først rigtigt at finde min stil fem år senere, da jeg blev elev i Garodkin og kom under vingerne hos stifteren og den gamle indehaver, John Garodkin.
Der blev det serveret for mig, hvordan man bygger et outfit op (det starter med en jakke og gode sko). John sagde noget, som har været definerende for mig: ”Køber du kvalitet, græder du kun én gang.” Jeg er ikke sikker på, at det er hans eget citat, men det er i hvert fald rigtigt, og det har været min rettesnor siden da.
Fløjlsjakkesættet er lavet i bomuld og cashmere og er lidt blevet mit go-to, både forår og efterår. Jeg er ret vild med fløjl, selvom mange måske er lidt bange for det materiale. Det er fire år gammelt og er fra den italienske skrædder Orazio Luciano, som jeg forhandler i butikken.
Da jeg bestilte det, var det med tanken om at have et Jarvis Cocker-jakkesæt, bare lidt mere nutidigt. Orazio Luciano håndsyr sine ting i Napoli, og jeg kan generelt godt lide den napolitanske pasform med de naturlige, ustrukturerede skuldre, for man kan virkelig bevæge sig i det.
Skjorten er i japansk denim, men er også fra et italiensk mærke, Finamore. De er mest kendt for at lave typiske dress shirts, men denne her denimskjorte, som er blevet vasket virkelig mange gange, men aldrig har været strøget, har lidt Paul Newman over sig. Den bliver ikke for elegant, hvilket er med til at gøre det hele lidt mere ukompliceret. Du kan ende mange steder med sådan en på.
Jeg kan godt lide film fra 1970’erne, hvor mændene har blødt hår, gode poloer og smalle ure om håndleddet. Det var lidt den stemning, jeg ledte efter, da jeg købte det her Piaget-ur fra 1978 i hvidguld. Ham jeg købte det af for to-tre år siden, kaldte det et cocktail watch. Alle mine venner synes, at det ser feminint ud, men jeg er vild med det.
Skoene er et par Cordovan-loafers fra Alden, som min hustru købte til mig i New York for otte år siden. De har klunker på, hvilket både kan trække dem i retning af en preppy professor eller en Wall Street banker – alt efter hvordan man styler dem. Jeg har virkelig brugt dem meget – til alt fra bryllupper til en tur på gaden i joggingbusker, fordi jeg syntes, det var lidt newyorker-agtigt at gøre. Der vil jeg gerne indskyde, at det kunne jeg aldrig finde på i dag.
