Paris’ mest hypede tøjbutik lukker efter 20 år

En epoke er slut.

Den parisiske tøjbutik Colette lukker og slukker til december. Det meddeler ejeren på butikkens hjemmeside med ordene:

“Da alle gode ting får en ende, lukker Colette sine døre den 20. december efter 20 fantastiske år. Colette Roussaux er nået til et punkt, hvor hun gerne vil have mere tid; og Colette kan ikke eksistere uden Colette.”

Butikkens grundlægger og ejer Colette Roussaux har hidtil drevet sin butik med datteren Sarah Andelman, men vil altså nu gerne på pension.

Colette er anerkendt i hele verden for sin indflydelse i den parisiske modeverdenen, hvor butikken har en prominent placering på Rue Saint-Honoré i hjertet af byen.

I 2016 havde butikken en omsætning på 28 millioner euro, hvor 25 procent kom fra deres onlinebutik, mens resten af beløbet kom fra deres fysiske butik.

Ifølge Business of Fashion er Saint Laurent allerede i gang med at undersøge mulighederne for at overtage lokalerne.

LÆS OGSÅ: 17 ting vi gerne vil have med på vores sommerferie

LÆS OGSÅ: Omega hylder agent 007 med nyt ur

LÆS OGSÅ: De farvede solbriller er sommerens varmeste tendens

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok