Da mods-subkulturen fik fodfæste i 1950’ernes London, blev forholdet mellem mode og musik stadfæstet i historiebøgerne. Godt 25 år senere udgav The Jam deres første album, men de hårdtsparkende Doc Martens-støvler er i dag skiftet ud med bløde Clark’s, enten Wallabees eller ørkenstøvler, og læderjakken er hængt på bøjlen til fordel for en car coat eller en Harrington-jakke.

I 1990’erne var det Oasis og The Stone Roses, der bar faklen videre i ternede button-down-skjorter og regnfrakker, og det er de samme elementer, vi ser præge moden nu. Modeverdenen har ry for at kigge mere tilbage end frem, og lidt hurtig hovedregning bekræfter den påstand. Det er godt 25 år siden, at Oasis udgav deres debutplade ’Definitely Maybe', og måske er det netop præcis så lang en periode, der skal til for, at de britiske gløder får pustet nyt liv i sig.

Skal man holde sig tro mod stilen, kan man kigge mod designere som Fred Perry, Paul Smith og Aquascutum, som ikke overraskende er engelske. Ellers kan du besøge ’American Classics’, som trods sit navn er baseret i London og har alle de varer på hylderne, der får dig til at ligne Paul Weller, Ian Brown eller Noel og Liam Gallagher.

Disse store navnes musik lever videre gennem akustiske guitarer ved lejrbål, i festivallejre og på alverdens streamingtjenester. Men det er ikke Weller, Brown og Gallagher-brødrenes bidrag til musikken, der her skal hyldes. Det er deres bidrag til herremoden. Du kan roligt tage en side eller to ud af deres bog, men gør dig selv den tjeneste at springe kapitlet om deres frisurer over – den trend behøver vi ikke genoplive