e-tron sportback

Se Audis e-tron sportback

Audis nye elbil er designet til fremtiden

Tyskerne regner med, at e-tron sportsback er på markedet i 2019.

Volkswagen har haft rigtig store image-problemer, siden det blev afsløret, at firmaet systematisk har fiflet med tallene for diesel-udledninger.

Måske er det derfor, at man hos datterselskabet Audi gør et stort nummer ud af at præsentere miljøvenlige, men samtidig sexede biler til lancering i den nærmeste fremtid.

Audi har nemlig hele tre energibesparende luksuskøretøjer på programmet. To SUV’er – den elektriske e-tron quattro og den brintdrevne h-tron quattro – og så den mere elegante e-tron sportback, som blev lanceret i sidste uge i Shanghai.

Sportback’en har typiske bløde sportsvognslinjer og spektakulære designdetaljer, for eksempel i form af futuristiske lysende Audi-logoer på køler og hale, der stjæler opmærksomheden fra for- og baglygter.

I det hele taget mener nogle autochefer, lidt skræmmende, at billygter vil blive overflødige i fremtiden – ikke af designårsager, men fordi selvkørende biler vil overflødiggøre behovet for lys på vejbanen.

E-tron sportback forventes i handelen i 2019, og Audi lover, at den kommer til at køre over 500 kilometer på en opladning, og at bilen vil kunne accelerere til 100 km/t på fire og et halvt sekund.

Nyd synet af den her:

LÆS OGSÅ: Tesla er snart klar med en bil, der klarer 600 kilometer på en opladning

 LÆS OGSÅ: Tesla: Nu med filter mod biologiske våben

 LÆS OGSÅ: 4 biler der vil ødelægge dit omdømme