Man kan sige meget om en mand uf fra hans bilvalg. Vi har bedt Uffe Buchard dele et par anekdoter fra sit liv, der alle har forbindelse til køretøjerne, han har ejet. Se med her.
1986-88: Opel Kadett, rød, årgang 1972
Gymnasieelev
"Mit første motoriserede køretøj var en meget stor græsslåmaskine, som jeg fik lov at betjene, da jeg boede på en farm i Australien som 17-årig. Det var sådan en lille mini-traktor, og allerede der kunne jeg fornemme, at det her med biler ikke var noget, der skulle være nemt for mig. Dernede er man ikke noget, hvis man ikke har bil, så alle mine australske venner kørte, og jeg smugtrænede da også lidt. Hvilket havde den ulempe, at jeg havde vænnet mig til at køre i den forkerte vejside, da jeg kom hjem og skulle tage kørekort. Lad mig sige det sådan, at jeg måtte blive meget familiær med kørelærens datter for at bestå den køreprøve.
Jeg boede i Aabenraa, og det er lidt ligesom Australien på den måde, at man må have en bil, hvis man vil noget. Nogle gange er der halbal i Vojens og nogle gange i Rødekro eller Haderslev, så min mor forbarmede sig over mig og gav mig Kadetten. Den var ophugningsklar, men den var god at have. Jeg forbinder den med en bestemt sommer, hvor den transporterede mig og mine venner til Lakolk på Rømø. Det var der, det foregik, og vi var stjernerne den sommer – vi var kongerne af Rømø, før tv-serien kom. Vi kørte i den, vi sov i den, og vi lavede andre ting i den, som jeg ikke tør komme ind på her. Men da sommeren sluttede, blev den meget symbolsk påkørt bagfra, og så var det slut med den og med Rømø."
2003-05 Mini Cooper, racing green, årgang 2003
Kreativ direktør, redaktør på magasinet Dansk og skribent m.m.
"Kadetten repræsenterede en periode, hvor jeg ikke tænkte på æstetik. Den var bare et transportmiddel og et socialt samlingspunkt. Jeg skrottede den, og så gik der mange år, hvor jeg boede i London og i det hele taget altid var på farten. Jeg rejste jorden rundt for at lave hår og makeup, så jeg havde ikke brug for bil og glemte alt om det. Men så stiftede vi Style Counsel og blev lidt mere steady på hjemmefronten.
Jeg købte et lille hus i Nyhavn og fik lyst til at have en bil. Og denne gang skulle det være en æstetisk en. En lille, sej bil med et cool image og noget historie. Valget faldt på en Mini Cooper, som stadig var ret ny dengang. Den var British racing green, fordi det ligesom er originalen, og det var en bil, jeg blev sindssygt glad for. Det var, som om den gav mig et knus, hver gang jeg kom hen til den, og jeg følte nærmest, den var en forlængelse af mig og min personlighed. Perfekt, men så fik jeg en ny kæreste."
LÆS OGSÅ Graus Garage: Med Emil Thorup på køretur i en Renault Twizy
2005-08: Mercedes SLK 200, sort, årgang 2004
Kreativ direktør, redaktør på magasinet Dansk og skribent m.m.
"Min nye kæreste var tandlæge, og i det segment er det åbenbart ikke comme il faut at køre Mini. Den var ikke fin nok. Og når man er i et forhold, må man jo føje og bøje sig, så jeg tog afsked med min elskede Mini og kiggede mig om efter noget andet.
I mellemtiden havde jeg købt et sommerhus, så nu var jeg afhængig af at kunne komme nordpå i weekenderne. Anyways, det var en bil, vi skulle købe sammen, og det lå i kortene, at den skulle være lidt prangende. Samtidig behøvede vi jo hverken at tænke på børn eller bedstemødre, så valget falder på den her næsten nye Mercedes SLK 200. Det er en af de biler, hvor man trykker på en knap, og så ryger taget tilbage. Der var sågar en sportsknap, så bilen kunne lave et ordentligt ryk på motorvejen. Til gengæld kunne min kuffert ikke være i den. Den var upraktisk, og jeg er sådan en, der også godt kan lide at tage på planteskolen og købe et træ til sommerhuset. Det kunne jeg i Minien, men det gik sgu ikke i Mercedesen. Til gengæld kunne jeg godt lide følelsen af at drøne rundt i sommerlandet i en åben bil, men jeg kunne ikke lide, at den var så prangende.
Jeg følte mig som en gammel mand med svunden libido, og jeg fandt mig aldrig rigtig til rette i den. Det var lidt for meget spidse albuer og smart i en fart. Jeg fik virkelig mange kommentarer a la ’nå, her går det vist godt’, og det var sgu ikke lige det signal, jeg ønskede at sende, men efterhånden løste problemet sig selv. For en dag skulle modemanden og tandlægen skilles, og jeg købte ham ud af lejligheden, mens han købte mig ud af bilen. Så købte jeg en cykel og har taget 5-6 år uden bil. I stedet lejede jeg bare noget, når jeg skulle i sommerhuset, og det er også fint, da det nærmest er umuligt at have en bil i København K."
2013-?: Audi A3, grå, årgang 2013
"Nu er jeg flyttet til Vesterbro og har fået en privat parkeringsplads, så nu vil jeg have bil igen. Og jeg tror, det bliver en Audi A3, for der er noget med de der tyske biler, jeg godt kan lide. Jeg kender en del til Audi fra modebranchen og kan godt lide den kvalitetsfornemmelse, de altid har."
FACEBOOK Bliv ven med Euroman
