Det begynder med en tegning, og det slutter med et skrivebord, en stol, en kommode eller noget hele fjerde. En møbelsnedker er med i hele processen og kæler for møblerne imellem savsmuld, træspåner og maling, til de står helt skarpt. Og netop snedkerhåndværket er noget af det mest populære, du kan kaste dig over lige nu.
En af de mange møbelsnedkere in spe er 24-årige Frederik Liberg. Han søgte ind på retorikstudiet på Københavns Universitet, men han kom ikke ind. Til gengæld har han altid været god med sine hænder, og så manglede han også lige et skrivebord.
”Det tiltalte mig, at man kan få lov til at bruge sine hænder samtidig med, man bruger sin hjerne. For det er krævende i begge afdelinger. Både fysisk og teoretisk. Det er lidt noget andet end de gængse akademikeruddannelser. Jeg syntes, at møbelsnedkeri lød helt fantastisk. Man har jo altid set de her smukke danskproducerede møbler, og det der med at kunne få lov til at bygge noget af det selv, det er helt vildt fedt,” siger Frederik Liberg.
Og han er ikke den eneste unge mand eller kvinde, der drømmer om at fingrene i træ og skabe og slibe fremtidens Wegnerstol. Ifølge Danmarks Statistik var 1.034 personer i gang med uddannelsen i 2015 modsat bare 564 personer i 2013.
Udviklingen er gået hurtigt, og uddannelsesleder på snedkeruddannelsen i København, Jakob Beck Teilmann, kan bekræfte den enorme interesse for håndværket. Der er 110 pladser på snedkeruddannelsen i København, men dobbelt så mange har fået et afslag.
For to-tre år siden begyndte interessen for håndværket for første gang at stige, og siden er det gået stødt opad. Og det kæmpe boom er utvivlsomt et storbyfænomen.
Angiveligt er det mange af Nørrebros hipsters, der går med en møbelsnedker i maven, for trenden er ikke ligefrem landsdækkende.
”Det stigende ansøgertal er kun et fænomen i københavnsområdet. Hvis du tager til Herning og til Skive, så har de sgu ikke nogle elever. Det er et storbyfænomen. Skolen tættest på Aarhus kan også mærke det en lille smule. Men du kan bare tage til Roskilde eller Hillerød, der har de heller ikke nogen elever. Det har meget med Nørrebros hipstermiljø at gøre. Det er en trend,” siger Jakob Beck Teilmann.
Han er ikke i tvivl om, hvor trenden kommer fra. Dansk design og arkitektur fylder meget i både udenlandske medier, og når du tænder for fjernsynet i bedste sendetid vælter det med retroprogrammer om bolig, vintage og loppefund. Men der er også en anden grund.
Jakob Beck Teilmann mener, at den enorme interesse for håndværket også er en modreaktion på den akademiske og teoretiske bølge, der er skyllet ind over det danske uddannelsessystem de seneste år. De unge ser sig ikke tilfredse med kun at lære noget i teorien.
FOTO: Frederik Liberg | Udsnit af en møbelsnedkerlærlings CV
”Jeg tror, at de unge mennesker ikke kun søger den teoretiske viden, de vil også have det praktiske håndværk. Desværre er de uddannelser, vi tilbyder i Danmark, generelt på et meget højt teoretisk niveau. Men rigtig mange uddannelser mangler praktik, og det er netop det, vi kan tilbyde dem. At de som kommende designere og arkitekter rent faktisk ved, hvordan man konstruerer noget uden bare at have lært det i teorien. Du kan sammenligne det med en soldat, der ikke ved, hvordan man skal skyde med sit gevær, men kun har læst om det. Og det tror jeg ikke, at det unge menneske anno 2016 er tilfreds med. De stiller spørgsmålstegn ved den uddannelsesstruktur, vi har i Danmark nu,” forklarer Jakob Beck Teilmann.
Skabertrangen er også drivkraften for Jakob Liberg, der gerne vil have hovedet og fingrene ind under køle for at se, hvordan tingene rent faktisk bliver produceret. Han vil lære et håndværk.
Og på snedkeruddannelsen i København ser de generelt rigtig mange forhenværende design- og arkitektstuderende, der gerne vil have noget håndelag. De vil videre fra tegningerne og rent faktisk skabe noget i praksis, som man kan se og røre ved fremfor at diskutere ismer i det uendelige.
Der er ikke jobs til alle
Problemet er bare, at stort set alle de hundrede, der kommer ind på snedkeruddannelsen, har den samme drøm. De vil have deres eget lillebitte værksted, hvor de kan gå og nørkle og lave smukke, unikke møbler helt fra bunden.
Eller også vil de restaurere faldefærdige møbler og give dem et nyt vintageliv. Men lige præcis de fremtidsudsigter hører til de sjældne i virkeligheden. Det vrimler ikke med den slags jobs til de nyuddannede.
”Udviklingen er kommet meget pludseligt, og problematikken er, at der ikke er arbejdspladser nok til alle de unge mennesker. Som uddannelsesinstitution gør vi meget for at sige, at der jo findes mange forskellige specialer inden for snedkerfaget. Bygningssnedker og maskinsnedker, som i langt højere grad giver jobs bagefter,” forklarer Jakob Beck Teilmann og fortsætter:
”Det at være håndværker er jo repetition af den samme ting. Det er en meget stor del af det at være håndværker, og det er ikke altid, at de her kreative unge mennesker kan se sig selv stå og pudse på det samme møbel fem dage i træk, men det er virkeligheden. Det er ganske få elever, der kan få lov til at stå i en baggård og på deres eget lille værksted og restaurere møbler for de rige oppe i Hellerup. Det er det, de drømmer om alle sammen.”
Men uddannelseslederens ord afskrækker ikke Frederik Liberg, selvom han har lige præcis dén drøm. Han vil gerne have sit eget værksted, når han en dag er færdig på skolebænken og har fået nogle års lærlingeerfaring.
”Drømmen er et lave nogle spændende møbler. Jeg vil gerne lave konkurrencedygtige møbler og vise folk, at man ikke behøver at købe IKEA. Man kan sagtens lave møbler, der er rimeligt high-end, som hverken koster en milliard at købe eller producere. Jeg vil gerne lave møbler til almindelig mennesker. Nu er jeg selv 24 år, og det segment, jeg gerne vil producere til, er folk som mig selv. Nørrebrotypen. Det skal være lyst egetræ og lækkerier,” fortæller han.
FOTO: Frederik Liberg | Frederik Libergs færdige skrivebord
Uddannelsesleder Jakob Beck Teilmann vil heller ikke være en rendyrket lyseslukker. Han understreger, at der er mange muligheder inden for snedkerfaget forstået på den måde, at der er mange forskellige slags fabrikker. Men en møbelsnedkers evner er bare en anelse begrænsede, hvis man sammenligner dem med andre håndværk. For der er bare ikke så mange fabrikker tilbage, der producerer Wegnerstolen og de andre klassikere.
”Derfor er det bare svært at få job som møbelsnedker. Det er lettere for en bygningssnedker, fordi de er mere alsidige. Groft sagt kan en møbelsnedker kun lave møbler. Han kan ikke sætte en gipsvæg op, som en tømrer kan. Men det kan en bygningssnedker altså godt. En bygningssnedker kan også lave en dør og et vindue, men det kan møbelsnedkeren ikke,” siger Jakob Beck Teilmann.
Men Frederik Liberg vil gerne bare lave møbler. Han vil skabe noget og være noget. Siden han begyndte på snedkeruddannelsen, er hans skrivebord, der fik ham til at søge ind i første omgang, blevet færdigt. Det står fremme i lejligheden, og han siger, at det er det bedste, han nogensinde har lavet.
”Når jeg er færdiguddannet, så er jeg jo snedker for evigt. Så er jeg per definition møbelsnedker. Så har jeg en basis og en platform, hvorfra jeg kan stå resten af livet. Så er jeg altid noget, lige meget, hvad der sker,” siger Frederik Liberg.
LÆS OGSÅ: 8 uddannelser du nok ikke lige havde tænkt på
LÆS OGSÅ: 6 pinlige politiske pr-stunts
LÆS OGSÅ: "Lad allergikerne og de syge have deres sygdomme og allergier i fred"
