Du ser denne herrefrisure hver dag på gaden. Den er kort i siden, langt på toppen og redt godt tilbage. Den har været populær blandt unge mænd i flere år. Statistisk er der endda en stor chance for, at du selv har eller haft den på et tidspunkt.

Men nu risikerer du at blive associerede med nazister.

For nyligt blev en flok neo-nazistiske unge mænd med præcis samme klipning set forlade en konference i Washington, DC, hvor adskillige udførte en nazihilsen. Det skriver Washington Post.

De forsøger at genvinde frisuren, som i daglig tale er blevet kaldt ’Hitlerjugend’, fordi Adolf Hitler havde sin version af den tilbage under det nazistiske styre i 1930 og 1940’erne. Mange af de tyske soldater dengang kopierede også Hitler, da det angiveligt var lettere at tage hjelmen af og på.

Spol 70 år frem i tiden til 2010, hvor kendisser som David Beckham og Brad Pitt tog frisuren til sig og gjorde den populær i storbyerne for folk, der står for det stikmodsatte af nazismen.

Men initiativtagerne bag en hvid neo-nazistisk gruppe, ’IDENTITY EVROPA’ fra Washington uploadede forleden et billede på Twitter efter en konference for The National Policy Institute, hvor samtlige medlemmer positionerede med samme undercut. Også arrangøren af konferencen, David Spencer, havde klipningen.

Og udover referencen til Hitler er der en anden god grund til dette, mener Long Nyguyen, medstifter af Flagre Magazine.

”Vi kalder dem ’nipsters’ – nynazistiske hipsters. Det er virkelig vigtigt for dem at gøre indhug i de unges kultur for at udvide deres base. Det er meget nemmere at gøre det, når de sjæler udseendet af en velkendt hipsterstil," siger Long Nguyen til Washington Post.

Måske du skulle overveje en anden klipning næste gang, du besøger din frisør.

LÆS OGSÅ: 26 billeder der minder os om, hvorfor vi vil savne Obama

LÆS OGSÅ: Manden, der fældede Penkowa: ”Jeg kender ikke til nogle, der har løjet deres familiemedlemmer døde for at bevise deres uskyld”

LÆS OGSÅ: Kvindelig pornostjerne deler ud af hemmelighederne fra sit arbejde