I Danmark har vi et særligt billede af norsk fodbold. Det er, som om at et par gummistøvler på en surmulende mand er blevet et slags sindbillede på det kedsommelige spil, de præsterer oppe i fjeldene. Eigil ”Drillo” Olsen førte i 1990’erne nordmændene ind i slutrunder, og da de overraskende besejrede Brasilien 2-1 ved VM i Frankrig i 1998, gik der nærmest et kollektivt suk igennem international fodbold. Skulle fremtidens sejre vindes med los og knoldesparkeri frem for joga bonita-bold?

Siden har norsk fodbold mere eller mindre ligget i dvale. Der er selvfølgelig lige klubben Rosenborg, som i begyndelsen af 2000’erne kvalificerede sig til Champions League igen og igen, men den danske fodboldinteresse har nu altid været rettet mod vest eller syd. Det er Premier League, Bundesligaen, Serie A og La Liga, vi vil underholdes af.

Men, men, men … hvis man virkelig vil se fejende flot – tør man sige det? – sambabold på den internationale scene for tiden, skal blikket faktisk rettes stik nord. Op mod Bodø, der huser sølle 49.000 indbyggere og som ligger i den norske kommune Nordland. Hjemmebanen Aspmyra Stadion med plads til godt 7.000 tilskuere (det er noget færre, end der eksempelvis kan være på Casa Arena i Horsens) er placeret længere mod nord end Island. Det er i dette frysende kolde vejr, bolden danser over kunstgræsset uge efter uge. Uanset om modstanderholdet kommer fra et andet sted i Norge eller fra nogle af Europas finere fodboldadresser, rejser det som regel hjem med et nederlag i sportstasken.

FK Bodø/Glimt er ikke bare norske mestre to år i træk. I efteråret 2021 besejrede de gulblusede blandt andre mægtige AS Roma i Conference League med hele 6-1. Romerne blev sendt rundtossede sydpå efter at have været igennem den nordnorske fodboldmaskine.