Måske er det her, cykelsportens troværdighed gemmer sig? I feltets bagtrop, gruppettoen, hvor klassens tunge drenge kæmper under sommerens store etapeløb.
Allerede for bunden af dagens første bjerg lyder råbet ”gruppetto!”. De tunge, de tilskadekomne og andre ryttere, for hvem dagens etape er et nødvendigt onde, samler sig i en gruppe bag ved feltet. Bjerg for bjerg falder nye til.
Den tidligere rytter Stuart O’Grady har engang sagt, at der er lige så meget lidelse – om ikke mere – i gruppettoen. For her har rytterne typisk taget tunge føringer før eller på bjerget: ”Så man er nok mere smadret end drengene oppe foran.” Alligevel er der en mere løssluppen stemning. Man hjælper hinanden.
Vanddunke og mad skifter hænder, også på tværs af holdene. Man er sat – sammen. Løbet er kørt, og nu handler det udelukkende om at komme inden for tidsgrænsen på dagens etape, så man ikke bliver smidt ud af løbet. Skulle man alligevel falde for tidsgrænsen, er det en fordel at være mange. Da en gruppe på hele 86 mand i 2011-udgaven af Tour de France krydsede målstregen på Col du Galibier uden for tidsgrænsen, stod halvdelen af Tour-feltet til at blive smidt ud. De blev dog benådet. Indhugget var for voldsomt, og ledelsen ville næppe undvære stjerner som Mark Cavendish, Edvald Boasson Hagen og Thor Hushovd i opløbet på Champs-Élysées.
LÆS OGSÅ Køreglæde: Fem mænd og deres cykler
Gruppettoen kaldes også ’bussen’. Bussens fart afpasses efter, hvor langsomt man kan tillade sig at køre uden at komme uden for tidsgrænsen. Intet køretøj uden en chauffør, og ’buschaufføren’ er ham, der bedst kan gennemskue, hvor tidsgrænsen – der udregnes ud fra vindertiden og etapens hårdhed – bliver sat. Belgieren Servais Knaven har ledet adskillige gruppettoer, og i 90’erne bestred en temmelig resultatløs italiener ved navn Eros Poli jobbet. TV 2 Sportens cykelekspert, Henrik Jul Hansen, husker ham tydeligt.
”Poli var to meter høj og styrede gruppettoen, fordi han var skidegod til at regne. Det, der gør ham særlig, er, at han i 1994 regnede den anden vej rundt og sagde: Hvor lang tid skal jeg bruge for at komme først over Mont Ventoux? Så han gik i udbrud med det samme og fik 25 minutter ned til feltet. Han tabte over 20 minutter på bjerget, men kørte en god nedkørsel og kom i mål med tre et halvt minut til den nærmeste forfølger. Det var egenskaberne fra gruppettoen, han brugte til at vinde sit livs sejr.”
Da Eros Poli siden af magasinet Cycle Sport blev spurgt, hvad der skulle stå på hans grav, svarede han: ”Her ligger Eros Poli, kendt for at være høj og komme sidst i Giro d’Italia.”
LÆS OGSÅ Euroman fremmer cykelkultur i Kina
