Wonderchild Silas Adler havde vanet tro samlet et miks af international presse og hangarounds til det halvårlige tilløbsstykke, hans shows for Soulland efterhånden er. Soullands æstetik er en hybrid af gadekultur og konfektion, og de senere sæsoner har mærket vist en modenhed, der er tøjet særdeles klædeligt. Jakkesæt, strik og trenchcoats og blevet faste elementer i kollektionerne, men også et umiskendeligt print, der udvikler sig fra sæson til sæson, er en af de markante kendetegn ved det ærkekøbenhavnske mærke.

Efterår-/vinterkollektionen for 2013, som blev vist på Københavns Rådhus, havde fundet inspiration i japansk baseball-kultur. Trods årstiden var kollektionen designet med fokus på lethed og alsidighed, hvor der endda var plads til shorts. Baseballjakker og all-over print står stærkest i hukommelsen, men Soullands armtag med klassiske skræddersnit fortjener også applaus. Se samtlige looks fra kollektionen herunder.





























LÆS OGSÅ Modeuge i København: Sand

FACEBOOK Bliv ven med Euroman