Football Manager 2021

(PC, Xbox Series X, Xbox One, Android)
Få spil har slugt så mange timer som denne dybe, autentiske trænersimulation. Årets udgave kommer nye spillere i møde med fine introduktioner og forklaringer. Transfermarkedet giver bedre mulighed for at fiske efter nye spillere, og statistikken om ’Expected goals’ tilfører et ekstra videnskabeligt lag. I disse tider, hvor man ikke kan råbe ad træneren fra lægterne, er det genialt, at man kan overtage tjansen hjemmefra.
Vurdering: 5/6 stjerner