Gyldendals forlægger Johannes Riis om at sige nej til store kommercielle succeser, et kjolesæt og en dramatisk afsked med Mors.
Hvad er den vigtigste beslutning, du nogensinde har truffet?
”At jeg på trods af alle velmente og velargumenterede advarsler om ’brødløse studier’ holdt fast på at ville læse litteraturhistorie. Det førte resten af mit liv med sig.”
Hvilken bog bør enhver mand have læst?
”Hvis man har læst Henrik Pontoppidans ’Lykke-Per’ og Johannes V. Jensens ’Kongens fald’, er man forberedt på det meste af, hvad tilværelsen kan byde én.”
Hvilken begivenhed ændrede dit liv?
”Min mors højtlæsning. Jeg er født på en gård på Mors som den ældste af seks brødre. Det lå i kortene, at jeg skulle overtage gården, der havde været i familiens eje i generationer. Men da jeg var omkring seks år, indså jeg, at jeg skulle noget andet. Det kan lyde tidligt, men sådan var det. Min mor læste højt for os af bl.a. H.C. Andersens og Grimms eventyr. Det skabte en parallelvirkelighed til livet på gården. Det blev egentlig aldrig nødvendigt at fortælle min far om min beslutning, det var et opgør, der blev realiseret gradvist. Og da det senere blev klart, at jeg ville i gymnasiet, protesterede han ikke.”
Hvad er det vigtigste, du har lært af din far?
”At folk skal kunne stole på én, at man er sat i verden for at bestille noget, og at Harald Jensen er bedre end Rød Aalborg.”
Hvilken fejl hos mennesker er du mest overbærende over for?
”Dumdristighed. Det har måske noget at gøre med, at det er en disciplin, jeg ikke selv ligefrem excellerer i, men uden dumdristighed kom vi ingen vegne. Verden er afhængig af, at der er folk, der ikke kan lade være med at kaste sig ud i ting, som de ikke helt kan overskue. Jeg er som sagt ikke selv dumdristig. Også i dette tilfælde skal man gøre, som jeg siger, ikke som jeg gør.”
LÆS OGSÅ Steen Jørgensen: Manddomsprøven i mit fag er at blive clean
Hvad er det mest markante ved din personlighed?
”Min utålmodighed.”
Hvilket karaktertræk ved dig selv irriterer dig mest?
”Min utålmodighed. Den kommer til udtryk på de mest primitive måder, fx i en kassekø, hvis nogen foran står og fumler med varerne; hvis computeren er langsom; hvis et møde slæber sig af sted; i trafikken, hvor jeg alt for tit synes, at jeg er omgivet af idioter. Jeg ved godt, at det er fuldkommen hjernedødt at hidse sig op over, at en eller anden bilist ikke trækker ind til siden – men det står ikke i min magt at lade være.”
Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?
”At jeg sammen med min kone har fået fire kloge og vellykkede sønner. Og at jeg fik redigeret Jakob Ejersbos efterladte manuskripter, så der kom fremragende bøger ud af dem. Han skrev til mig efter at have fået konstateret en alvorlig kræftsygdom og overlod det til mig at redigere manuskripterne på tre ufærdige bøger. En meget stor tillidserklæring. Det var et slid, men jeg synes, at der kom et godt resultat ud af det.”
Hvad bør en mand vide om kvinder?
”At man lige så godt kan give op først som sidst: Uanset hvor stor umage man gør sig, og uanset hvor meget man gør sig til – klog på dem bliver man aldrig. Det bliver aldrig anderledes. På den anden side er det jo noget sexistisk pjat at sige. Der er jo også mange mænd, man aldrig lærer at forstå.”
LÆS OGSÅ Det har jeg lært: Poul Erik Skammelsen
Har du nogensinde været i livsfare?
”Jeg var 19 og skulle til at flytte hjemmefra. Det skete på selve flyttedagen. Mine forældre tilbød at køre mig til Aarhus, hvor jeg skulle studere. Jeg havde bøger og personlige ejendele med i bagagerummet. Vi kørte fra gården på Mors og satte kurs mod min nye tilværelse. Jeg ved ikke, hvad der skete, men ved Hammel kørte bilen ud over en skrænt og ned på en mark, hvor den endte på siden. Jeg sad på bagsædet og min far på førersædet, men vi to kom ingenting til. Min mor, derimod, blev kastet ud af bilen og slemt tilredt. Hun svævede mellem liv og død i flere dage. Hvis hun havde haft sikkerhedssele på, var hun blevet dræbt på stedet. Det var en meget underlig måde at forlade det miljø, jeg var kommet fra. Og en dyster måde at starte et nyt kapitel på. Jeg besluttede på stedet ikke at lægge noget symbolsk i ulykken.”
Hvad er dit bedste barndomsminde?
”Min faster, der sad på høkassen i sit køkken og røg cerutter, mens jeg drak te og spiste ristet brød med marmelade på. Jeg cyklede gerne forbi hendes gård et par gange om ugen, så vi kunne ordne verdenssituationen.”
Hvad er dit bedste overlevelsestrick?
”At lære at skelne mellem stort og småt. Jeg har flere gange sagt til venner eller kolleger, der fiskede efter en lederstilling: ’Det er du ikke overfladisk nok til.’ Det nytter ikke noget, at man føler sig forpligtet til selv at ordne alle de problemer, man kommer i nærheden af, for så overlever man ikke. Og man er måske heller ikke den bedste til at løse dem.”
Hvornår har du været rigtig bange?
”Da vores søn nummer tre, Niels, kom til verden. Han blev født fem uger for tidligt og lå på neonatal afdeling på Rigshospitalet. Min kone og jeg stod ved kuvøsen, da det pludselig sagde ’biiiiiiip’ fra alle apparater, og alle kurver og kardiogrammer på skærmene fladede ud. Vi tænkte: ’Nu dør han.’ Indtil der kom en mandlig sygeplejerske farende hen og bankede på apparaturet, mens han udbrød: ’Det gamle lort!’ Så stoppede alarmen. Niels fyldte 29 i marts.”
Hvilken del af din garderobe har den bedste historie?
”Mit kjolesæt, som jeg fik af mine forældre, da jeg blev gift som 22-årig. Det kan jeg stadig passe. Jeg havde det på for et halvt år siden. Det er ikke blevet lagt ud.”
LÆS OGSÅ Knud Romer: Oplevelsen, der gjorde mig til en mand
Hvad er hemmeligheden bag et godt ægteskab?
”At man ikke giver op.”
Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?
”Man skal gøre sig umage. Hvis man hele tiden går rundt med en følelse af, at man kunne have gjort alting bedre, hvis man havde gidet, så tror jeg ikke, at man får et godt liv. Man er forpligtet af de evner, man har.”
Hvad er din største skuffelse?
”Jeg dyrker ikke skuffelser, men jeg er ansvarlig for, at Gyldendal sagde nej til at udgive ’Da Vinci-mysteriet’. Vi syntes, det var noget bras, og kunne ikke se salgspotentialet. Vi sagde også nej tak til Stieg Larsson-trilogien, fordi vi ikke turde give så mange penge i forskud. Der tog vi grundig fejl, vi gik glip af to store kommercielle succeser. Men verden er fuld af fjollede afslag fra forlæggere. Der er skrevet en hel bog om det. Det er ikke noget, der giver mig søvnløse nætter. De fleste gange har vi jo ramt rigtigt. Og hvis man rammer rigtigt hver gang, så er det, fordi man prøver for lidt.”
Johannes Riis, 62 år, har været litterær direktør for Gyldendal siden 1994. Han modtog i 2010 Rungstedlund-prisen og er kendt for sine taler ved Gyldendals efterårsreception. Skriver nødig med andet end en Mont Blanc.
LÆS OGSÅ Clement Kjersgaard: Jeg nærer dyb mistillid til alle politiske partier
