Ronan Bouroullec hører til verdenseliten af designere. Gennem mere end 25 år har han formgivet alt fra møbler og tæpper til keramik og lamper, meget ofte sammen med sin bror Erwan, og på listen over brødrenes kunder finder man verdens førende designvirksomheder: Vitra, Hay, Flos, Cassina, Ligne Roset og Kvadrat er blot nogle af dem.
Den franske designer blev født i 1971 i Quimper tæt ved Frankrigs vestkyst og har siden slutningen af 1990’erne boet og arbejdet i Paris. I juni var han i København i anledningen af designfestivalen 3Daysofdesign, hvor hans seneste påhit, en lampe for den italienske lampegigant Flos, blev lanceret.
En keramisk bordlampe, markant i sit udtryk og med en ekspressiv farveholdning, der larmer tilpas i et rum. Den lakerede lampe er håndlavet, og dens formgivning har dybe rødder i italiensk designhåndværk. I forbindelse med lanceringen fik vi lejlighed til at stille Ronan Bouroullec en række spørgsmål.
Hvad er den store forskel på at designe lamper og at designe møbler?
”Med lamper er der to spørgsmål, man som designer skal besvare. Det ene er formen på lampen i sig selv, og det andet er den atmosfære, lampens lys skaber. Når du tænder for en lampe, der står i en stue, svarer det lidt til at putte et tebrev i en kop kogende vand. Lampen har potentiale til at ændre stemningen i et rum totalt, og det skal man som designer håndtere. Jeg synes, kvaliteten på lys fra lamper er faldet over årene.”
Har vi ikke godt nok lys i Danmark?
”Det synes jeg ikke, og det er en skam, når I bor i et land med meget lidt naturligt lys. Fordi der er så lidt lys, så er det nødvendigt at gøre noget ud af det elektriske lys. Jo længere syd på i Europa, man kommer, jo mindre et behov bliver godt lys fra lamper.”
Hvad er hemmeligheden så bag belysning, der skaber en god ambience i et rum?
”Jeg ved ikke, om der er en decideret hemmelighed. Men en metode, der virker, er at have flere lyskilder med lav lysintensitet i stedet for at have en enkelt stor lampe, der skal lyse hele rummet op. Og så at undgå direkte loftslys, selvom det har været normen i århundreder, men i stedet mindre lyskilder, hvor der også er tænkt over, hvilken retning lampen er rettet i.”
Du har designet stort set alle typer af objekter og møbler. Men er der alligevel noget, du endnu ikke har arbejdet med, som du godt kunne tænke dig at designe?
”I min verden eksisterer der ikke et bestemt hierarki i forhold til design. Så jeg er lige så glad for at designe en ske, som jeg er for at arbejde med projekter på størrelse med byer (Bouroullec-brødrene har flere gange arbejdet med visioner for byplanlægning og urbane løsninger, der involverer design, natur og arkitektur, red.). Jeg synes, der findes så mange emner og områder, der endnu ikke er løst optimalt eller interessant nok.”
Kan du huske første gang, du som barn opdagede eller forstod design?
”Jeg voksede op med mine forældre på landet. Vi havde langt færre ting, end man har i dag, så jeg kan huske, hvordan det var vigtigt at vælge rigtigt, når man skulle købe noget nyt. Da jeg var seks år og skulle starte i skole, kan jeg huske, hvordan jeg besøgte en butik tre gange for at være sikker på, at min skoletaske var den helt rigtige.
Senere, da jeg fyldte otte år, gik jeg igennem den samme proces, fordi min far ville forære mig et ur. Det måtte være et ur fra supermarkedet, og jeg kiggede på dem igen og igen for at være helt sikker på, at jeg endte med at få det rigtige ur. Det samme gjorde sig gældende, når jeg skulle have nye sko. Og den nidkærhed har forfulgt mig lige siden.”
Hvordan synes du, dansk design har udviklet sig de seneste 10-15 år?
”I lang tid havde I de danske klassikere fra Arne Jacobsen, Hans Wegner og Poul Kjærholm, og i en lang årrække var der ikke andre end dem til at tage over. Og så lige pludselig tog det fart. Muuto, Gubi, Hay, Kvadrat og så videre. Jeg var så heldig at møde Rolf Hay tidligt (medstifter af den danske designvirksomhed Hay, red.), og jeg har deltaget som designer i udviklingen af deres firma. Jeg synes, dansk design befinder sig et meget interessant sted lige nu.”
