Den kendte engelske kunstner Damien Hirst har fået tilladelse til at bygge en hel øko by ved havnebyen Ilfracombe, som ligger i North Devon i det sydlige England.

Indtil videre forventer Hirst at bygge hele 750 huse, men også butikker, kolonihaver, sportsfaciliteter, en skole og et hospital. 

De fleste tænker sikkert, at det bare bliver i miniature-udgave, men den er god nok. Ifølge Damien Hirsts talsmand er hensigten, at bygningerne skal være et forbillede for kvalitet og udvikling af miljømæssig bæredygtighed landet over. Kunstneren planlægger fx at inkorporere vindturbiner, solceller og højteknologisk isolering i bygningernes design. 



Byggeprojektet har dog mødt stor modstand fra flere af Ilfracombes indbyggere. Klagerne til borgmesteren går på at, projektet vil få stor negativ indflydelse på vejene i området, og at de jobs, projektet vil skabe, er uholdbare. Desuden har det ikke ligefrem vagt glæde, at kun 75 af husene kan købes til en overkommelig pris. 

Alligevel har Damien altså fået tilladelse fra borgmesteren, til at sætte gang i bygningsprocessen. 

Det er slet ikke første gang at Damien Hirsts kunstneriske evner skal præge kystbyen. Udover at have sit eget studie og restaurant i byen. Har han tilbage i 2012, fået hejst en godt 20 meter høj bronze statue af en gravid kvinde, kaldet ’Verity’. 



Damien var det mest prominente medlem af kunstnersammenslutningen ’Young British Artists’, der dominerede Storbritanniens kunstscene i 90’erne. Han er bl.a. kendt for at have konserveret en 5,5 meter lang tigerhaj i formaldehyd og udstille den i en stor glasmontre.