Indkøb
Køb som udgangspunkt miljøvenlige, bæredygtige og dyreetiske produkter. Undgå impulskøb. Køb kun det, du ved, du får brugt. Tænk på holdbarheden i forbindelse med større mængder. Undgå unødig emballage, eksempelvis poser til frugt i løs vægt. Genbrug bæreposen eller – bedre – drop posen, og brug en stofpose eller lignende.

Køb mad, der er så lidt forarbejdet som muligt. Tænk især på risikoen for madspild, hvis husstanden er lille – undersøgelser viser, at jo færre personer i husstanden, des større er spildet. Enlige topper listen med et udsmid på knap 100 kilo årligt. Vær særligt opmærksom ved højtider med traditionelt store indkøb. Eksempelvis køber en dansk gennemsnitsfamilie madvarer for omkring 5.000 kr. ved juletid – og smider for 1.000 kr. ud.

Madlavning
Lav så vidt muligt kun den mængde mad, der skal bruges. Gem rester på køl hurtigst muligt, smid ikke madrester ud. Brug hele råvaren, eksempelvis til flere forskellige serveringer over flere dage. Lav gerne mad med tanke på næste dag – eksempelvis kan den stegte kylling den ene dag, blive til kold kylling i en salat dagen efter.

Opbevaring
Pas på med for store lagre af varer med begrænset holdbarhed. Pas på, at dine skabe og skuffer ikke bliver et pulterkammer med varer, du aldrig får brugt, fordi de forputter sig. Hold orden, og opbevar madvarerne korrekt, så de holder sig optimalt. Hav så vidt muligt et righoldigt basisforråd, så du derved minimerer det daglige indkøb.

Køleskab
Hold orden, brug ikke køleskabet som pulterkammer for madvarer, du aldrig bruger – det er unødig brug af energi til nedkøling. Er dit køleskab for stort? Det koster også energi at nedkøle den tomme plads. Sæt ikke varme ting i køleskabet, så der skal bruges ekstra energi på nedkøling.

Undgå, at køleskabslågen står længe åben, så kulden tabes, og undgå at åbne og lukke hyppigt. Sørg for, at termostaten er korrekt indstillet, og at kølelegemet ikke er iset til – den ideelle temperatur er 3-4 grader. Se til, at køleskabet ikke står i direkte sollys eller tæt på en radiator. Støvsug jævnligt køleskabet bag på. Hvis køleribberne er dækket med et tykt lag støv, er køleskabets energiforbrug omkring 30% højere end nødvendigt.

Fryser
Hold orden og hav styr på holdbarheden og på, hvad fryseren reelt gemmer. Brug ikke energi på at holde varer nedfrosset, du aldrig kommer til at bruge. Sæt tydelige mærkater på fryserens indhold. De fleste fødevarer holder sig 8-12 måneder på frys, mens fede madvarer kun holder sig 3-4 måneder, da fedtet harskner. Brug ikke fryseren til opbevaring af madvarer, der skulle have været smidt ud.

Nedfrys ikke varme og lune madvarer. Afrim fryseren jævnligt, så der ikke bruges energi på at holde store isblokke nedfrosset. Tjek, at temperaturen er korrekt og ikke unødigt kold. Fryseren skal være 18 minusgrader, ikke mere.

Komfur/ovn
Jo bedre kvalitet i gryder og pander, jo bedre udnyttelse af varmen – des mindre energi skal der bruges under tilberedningen. Se til, at gryden/panden passer til blussets størrelse. Forvarm aldrig ovnen, men læg i stedet 10 minutter til tilberedningen. Sluk ovnen før tid, og udnyt eftervarmen. Undgå at rense med pyrolyse, dvs. det særlige program, der opvarmen oven til 500 grader i 2-3 timer. Det er effektivt, men ekstremt energikrævende.

Opvask
Du skal ikke have dårlig samvittighed over opvaskemaskinen, tværtimod, for det er den mest klimavenlige måde at vaske op på. En opvaskemaskine bruger ca. 10 liter til en opvask, og engelske undersøgelser har påpeget, at en tilsvarende opvask i hånden har et vandforbrug på næsten 5 gange så meget, 49 liter. Heller ikke det faktum, at opvaskemaskinen varmer vandet op, trækker ned i regnskabet, for opvaskemaskinen bruger årligt 365 kWh, mens opvask under den varme hane forbruger 832 kWh årligt.

Besparelsen på vandforbruget går fløjten, hvis man skyller af, før der sættes i maskinen, og det burde ikke være nødvendigt, skriver blandt andre Forbrugerrådet Tænk, når blot madresterne ikke får lov til at tørre ind. Fyld opvaskemaskinen helt uden at overfylde. En gennemsnitsfamilie kunne vaske en ekstra gang ved hver 10. opvask, hvis maskinen blev fyldt op.

Brug miljøvenlige opvasketabletter.

Køkkenvask
Lad ikke vandhanen løbe unødigt – der kommer i gennemsnit 16 liter vand ud af hanen i minuttet – og måske til ingen verdens nytte. Benyt evt. blandingsbatterier, der slipper mindre vand ud pr. minut end gennemsnittet.

Kogning af vand
Det er langt mindre energikrævende at koge 1 liter vand i en elkedel end på et komfur, uanset om man har gas, el eller induktion. Prismæssigt er det billigste dog at koge vand på et gaskomfur, der kører på naturgas, hvorimod komfuret er dyreste løsning, hvis gassen er såkaldt bygas.

Diverse kogevandshaner er energislugere, der bruger tre gange så meget energi som en elkedel. Fordelen ved elkedlen er begrænset, hvis man genstarter elkedlen igen og igen, dvs. hvis man ikke bruger vandet, når det har kogt første gang.

Note: Det optimale energiforbrug kræver, at køkkenets hvidevarer er af nyere dato og med den ideelle energimærkning, dvs. A eller B.

Kilder: taenk.dk, stopspildafmad.dk, Samvirke m.fl.

SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om madspild
SE OGSÅ: Sådan mindsker du dit madspild
SE OGSÅ: Guide: Brug den rigtige emballage