40 g gær
5 dl lunt vand
900 g hvedemel
15 g salt
2 dl olivenolie
50 g maconamandler
200 g kogte kartofler

Opløs gær i vand og bland hvedemel, salt og olivenolie i. Ælt dejen, til den er meget elastisk, og lad den hæve tildækket med husholdningsfilm på køl natten over. Smør et ildfast fad med olivenolie, og pres dejen ud i fadet med fingrene.

Pres så kartofler og mandler ned over alt i dejen og lad hæve i 1½ time et lunt sted. Stænk lidt olivenolie over brødet, inden det bages i ovnen ved 190 grader i 35 minutter. Vend brødet ud på en rist, sæt det tilbage i ovnen og bag yderligere 12 minutter.

Tip
Bedste kartoffeltype til det her brød er æggeblomme eller asparges.