Prøv Euroman kvit og frit i 14 dage

Opskrift: Poussiner med citron, honning og peber og ovnstegte pastinakker med persille og kapers

Foto: Chris Tonnesen

Opskrift:

Prøv noget andet end den store lørdagskylling og servér delikate poussiner med citron, honning og ovnstegte pastinakker

Vi går mod lysere tider, og hvorfor ikke skyde den første forårsmåned i gang med en lækker martsmenu?

Ingredienser

Poussiner

  • 3 poussiner
  • 2 økologiske citroner
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. sorte peberkorn
  • Salt
  • 2 spsk. flydende honning

Ovnstegte pastinakker

  • 750 g pastinakker
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og sort peber
  • 1 god håndfuld bredbladet persille
  • 2 spsk. kapers
  • 100 g cremefraiche 38 %

Sådan gør du:

Poussiner

  1. Flæk poussinerne.
  2. Halvér den ene citron, og skær den i tynde skiver.
  3. Gnid poussinerne i 1 spsk. olivenolie, og vend dem sammen med citronskiverne, så de får lidt saft på sig. Krydr poussinerne med salt og peber på alle sider, og læg dem med skindsiden opad i et ovnfast fad. Kom citronskiverne med i fadet. Bag poussinerne i 30 minutter ved 200 grader.
  4. Riv skallen, og pres saften af den anden citron, og bland det med resten af olivenolien. Knus eller riv hvidløget, og knus peberkornene groft i en morter. Kom begge dele i citronblandingen sammen med lidt salt og honningen. Rør det sammen.
  5. Efter poussinerne har været i ovnen i 30 minutter, pensles de med citronmarinaden og steger videre i 10 minutter.

Ovnstegte pastinakker

  1. Pastinakkerne skæres i kvarte og vendes med olivenolie og lidt salt og peber.
  2. Læg dem i ét lag i et ovnfast fad, og bag dem i 25 minutter ved 200 grader.
  3. Hak persillen groft sammen med kapers.
  4. Læg de bagte pastinakker i et fad, og kom cremefraiche over. Drys med persille og kapers.