DET HAR VÆRET en lang arbejdsdag. Mens menigmand er taget hjem fra arbejde, været i supermarkedet og sikkert tuller rundt i køkkenet og snitter løg, er der ingen træthed at spore hos de fremmødte til aftenens netværksmøde. 18, i aftenens tilfælde, mænd mellem 20 og 35 år har beholdt arbejdsuniformen på og er taget direkte til fyraftensnetworking i netværksgruppen, de kalder Decision Makers Club.

De trykker hænder, smiler og nikker, spørger interesseret ind, smiler og nikker noget mere, griner, laver fagter, fortæller og smiler og nikker så igen. De er alle iværksættere, eller ”selvstændige ejerledere eller C-level-beslutningstagere,” som jeg får at vide, at det egentlig hedder. Det er ikke til at se, at de alle ankommer på bagkant af 10 timers arbejde. Det grålige skær, en hel dags kontorarbejde har det med at male i vores andres ansigter, er erstattet af en smittende entusiasme. Optimismen stråler simpelthen ud af de unge C-level-beslutningstagere.

I Decision Makers Club mødes de for at netværke. Ikke bare for at drikke kaffe, sludre, hænge ud eller drikke sig fulde. De mødes for at netværke.

UGEN FORINDEN taler jeg i telefon med Nina Ulrik Jensen. Hun er en af medstifterne af Decision Makers Club. Netværksgruppen voksede ud af den århusianske iværksættermuld tidligere på året og har en fælles tro på, at relationer og vidensdeling på sigt skaber forretning helt af sig selv, som der står på deres hjemmeside. Med andre ord: Hvis du er ung og har en virksomhed, et bureau eller noget tredje vigtigt, kan du mødes med ligesindede og få nye erfaringer, perspektiver og sågar kunder.

”Selvfølgelig er der noget kalkuleret og taktisk i at netværke på den måde. Jeg har en interesse i at netværke, fordi det kan avle noget handel i min forretning,” fortæller Nina Ulrik Jensen, der er stifter af Arrangør, som arrangerer events af forskellig art for techbranchen.

”Men det er sekundært,” indskyder hun.

”Den forretning, der måtte komme ud af vores netværksmøder, er sekundært. Det første mål er meningsfulde, personlige relationer, og det er det virkelig. Ellers ville det ikke være tiden værd. Mange af medlemmerne er blevet gode venner for mig, og det har helt naturligt givet forretning efterfølgende.”

Hvem er de så, denne samling af arbejdssomme, glade, noget-for-noget-venner? Man skal ansøge om at komme med i Decision Makers Club, og det er ikke alle, der får et ja. Man skal være tilstrækkeligt langt på den rejse, man selvfølgelig betegner sin virksomhed som en del af. Udover det er det småt med fællestræk for de deltagende netværkere.

En lever af at sælge billedrammer, en anden har en massagevirksomhed, en tredje har et marketingsbureau, og sådan bliver det ved. Her arbejdes med brancheeksklusivitet, så forretningshemmelighederne ikke pludselig havner i konkurrenternes hænder. 

Decision Makers Club har en afdeling i Aarhus, en nyere afdeling i København og snart også i Aalborg, hvor medlemmerne mødes til fyraften på månedlig basis. Her vil der typisk være arrangeret et oplæg og debat i mindre grupper, men man kan også blive hængende til en håndfuld øl og mere uformel sniksnakken. Weekenden efter aftenens arrangement skal København-afdelingen sågar mødes for at køre gokart og spise med kniv og gaffel. Er der overhovedet forskel på at være i netværk og at være venner, spørger jeg Nina Ulrik Jensen.

”Det er ligesom at have kollegaer, synes jeg. Det er professionelle relationer, der kan blive til venskaber. Ligesom du har kollegaer på Euroman, du måske er venner med udenfor arbejdstiden. I en netværksgruppe kan der være folk, du kommer virkelig tæt på, og folk, du bare er i netværk med.”

Har du oplevet at have direkte gevinst af netværksgruppen?

”Spørger du, om jeg har fået kunder, der er i netværket?”

Ja.

”Ja, det har jeg. Så der har været en omsætningsmæssig gevinst, ja.”

Er du blevet kunde hos nogen i netværket?

”Ja, naturligvis. Jeg booker massage hos RaskRask og forsøger at sælge MuteBox ind på alle de kontorer, jeg kommer i nærheden af. Nicolai (Sabro, den anden medstifter af Decision Makers Club, red.) køber billedrammer fra Framing People. Selvfølgelig handler vi hos dem, vi kender og kan lide.”