For første gang i Playboys 64 år lange historie vil den nyeste udgave af magasinet have en transkønnet som månedens playmate. Det er 26-årige Ines Rau fra Frankrig, der pryder det ikoniske midteropslag i november.

Det er samtidig det første Playboy-magasin, der rammer gaden efter Hugh Hefners død i slutningen af september. Den afdøde stifter, som blev 91 år gammel, havde inden sin død angiveligt selv plukket Ines Rau til at være magasinets første transkønnede playmate.

”Han fortalte mig, at han var meget stolt af mig,” siger den 26-årige model til Thomson Reuters Foundation.

Franske Ines Rau, der stammer fra Paris, har da også tidligere figureret i Playboy tilbage i 2014. Derudover har hun poseret i Vogue Italia og optrådt i en kampagne for det franske modehus Balmain, ligesom hun også har vist sig frem på catwalken i forbindelse med flere store modeshows.

”Alle kvinders skønhed fortjener at blive fejret. Ingen fortjener at være en kvinde mere end de (transkvinder), som rutinemæssigt bliver overfuset og behandlet dårligt,” siger Rau, der øjner en fremtid i Los Angeles og blandt andet kan prale af en spritny bogaftale og en filmrolle.

Den historiske udgave af Playboy, som i øvrigt er en hyldest til Hugh Hefner, kommer i en tid, hvor transkønnede modeller bliver mere og mere synlige i mode- og mediebranchen. I marts havde den franske udgave af Vogue for første gang en transkønnet model på forsiden, ligesom Marie Claire Spain havde det sidste år.

”Jeg gik i lang tid uden at sige, at jeg var transkønnet. Det er en befrielse at fortælle sandheden om dig selv, hvad enten det handler om dit køn eller din seksualitet eller hvad som helst,” siger den franske model til Playboy.

”Jeg vil altid kæmpe for LGBTQ-rettigheder (samlebetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queers, red.) og for kvinders rettigheder.”