Joe Exotic og Netflix-dokumentaren ’Tiger King’ er på mange måder gaven, der bliver ved med at give.

Med afbleget svenskerhår, flamboyant tøjstil og en overdimensioneret øjenbrynspiercing leverer Joe Exotic scene efter scene med mindeværdigt tv, der for en stund får seeren til at glemme alt om corona og karantæne for i stedet at sidde tilbage i en tilstand af chok, undren og benovelse.