”Et Märklin-tog, jeg fik som 10-årig. Det kunne bare køre rundt og rundt, men jeg var lykkelig. Det var i 1960, og dengang var der ikke mange, der fik sådan et, men min far var overlæge i Brønderslev og privilegeret, så jeg fik et tog. Da jeg pakkede det op, var jeg ved at besvime, for det var jo alle drenges drøm at få sådan et tog. Det var virkelig ikke noget, jeg havde ventet, selvom jeg ønskede mig det. Jeg var god til at skrive ønskesedler, og jeg har stadig nogle af dem, fra jeg var dreng. Jeg ønskede mig alt muligt. En høvl, en skruetrækker, et marcipanbrød. Men allerøverst på ønskesedlen stod det tog.”
”Selvfølgelig. Ingen af de juletraditioner, vi har, viger vi fra. Men der er særligt én, som er vigtig. Jeg har en sprællemand, som jeg fik, da jeg var et år gammel. Den har hængt på juletræet lige siden og er formet som en baby med blå øjne, så det er lidt atypisk for en sprællemand. Den har hængt på træet 70 gange, og det er alligevel meget godt gået. Det er den vigtigste ting på juletræet, og vé den, der kommer til at gøre noget, så den forsvinder. Så er dødsdommen afsagt. Den skal altid hænge lige i øjenhøjde, og de små børn får at vide, at lige præcis dén der, den er meget speciel.”
scroll-down
