Dette interview blev oprindeligt bragt i vores nyhedsbrev Morgenpost, der hver fredag morgen udkommer med en samling af det allerbedste, vi har set på internettet i løbet af ugen. Veloplagt, velskrevet og altid med en ambition om, at man skal gå opløftet ind i weekenden, når Morgenpost er læst til ende. For at læse hele nyhedsbrevet skal du skrive dig op her.
Alastair er fotograf og britisk, men bor her i landet. Hans billeder af industri og fabrikker er komplet suveræne, og jeg var vild med hans stil, længe før vi lærte hinanden at kende. Første gang jeg mødte Alastair, fandt vi ud af, at vi deler en fælles passion for et af verdens bedste radioprogrammer, ’Sunday Service’ med Jarvis Cocker på BBC Radio 6, og nu tænker jeg på ham, hver gang jeg lytter til det. Snart er Alastair aktuel med endnu en bog, mere om det på et senere tidspunkt. Indtil da er det en fornøjelse at byde ham velkommen herunder.
Hvad undrer du dig over, aldrig er blevet en hype?
”Det er et svært spørgsmål, for alt bliver jo en hype før eller siden. Men jeg har set mange YouTube-videoer af et fænomen, der hedder worm grunting. Det er en amerikansk ting, hvor man tager en pind, stikker den ned i jorden, ryster den op og ned, så den vibrerer, og så kommer der vildt mange orme op. Det er ren magi. Ingen kender det i Danmark, men i USA er der store fester, selvfølgelig in the middle of nowhere, hvor de dyrker disciplinen. For nylig var jeg til en polterabend langt ude i en skov og spurgte, om nogle af de andre kendte det. Det gjorde de ikke, så vi søgte efter videoer, der kunne forklare os metoden, og prøvede det. Det virkede selvfølgelig ikke. Men nu skriver alle til mig, at deres Instagram og Youtube konstant foreslår dem noget med worm grunting.”
Hvad har du i dit hjem, som de færreste har?
”Virkelig mange penisser. Billeder af penisser, magneter af penisser, flaskeåbnere, der er penisformede. Vi har altid syntes, det har været sjovt. Har vi været ude at rejse, har vi altid købt noget med hjem med en penis på. Jeg har også taget mange billeder af dildo-fabrikker. Da min søn var ude at samle pant til 1. maj i Fælledparken, brugte han 100 kroner på en oppustelig penisballon, som han gav til mig. Han synes, det var pinligt i starten, men nu er han vant til det og synes selv, det er ret sjovt.”
Hvad har du senest brugt 1.000 kr. på?
”Så sent som i går købte jeg mit første dyre ur. Det var en gave fra mine forældre, da jeg blev 40 år, og jeg har nu brugt tre år på at finde frem til, hvilket ur det skulle være. Det endte med et Cartier Tank fra 1990, som jeg bestilte hos en urforhandler i Tyskland. Jeg har altid gået med billige ure, fx Timex, men nu slog jeg endelig til.”
Hvilken rejsedestination vender du altid tilbage til?
”Avoriaz i Frankrig. Jeg var skibums der, da jeg var 24 år. Og det var også der, jeg mødte en dansk pige, som jeg rejste med til Danmark. Mine forældre købte en lejlighed i Avoriaz i årene efter, jeg selv boede der, så det er et sted, jeg er kommet tilbage til igen og igen. Det er ikke det hyggeligste sted i forhold til klassisk, fransk landsbyidyl, men der er den fedeste arkitektur, som jeg har fotograferet meget.”
Hvornår vidste du, at du var god?
”Da jeg kom til Danmark, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg arbejdede som kok på en af de turistede restauranter i Nyhavn, og det var her, jeg fandt ud af, at jeg kunne tage ansvar for min egen situation. Både i forhold til at være en god medarbejder, som havde styr på sine ting og som andre kunne regne med, men også i forhold til at bruge mit liv på det, jeg selv havde lyst til. Det gav mig meget selvtillid. Og der begyndte jeg at være det menneske, som jeg er nu. Senere, i 2007, begyndte jeg at arbejde for Henrik Vibskov, hvor jeg tog hans billeder og lavede alt grafisk arbejde for ham. Det var sådan, jeg fandt ud af, at jeg skulle være fotograf.”
