Hvornår fandt du ud af, at du var god til at trylle?
”Jeg begyndte at trylle som 11-årig, men i starten var det mest hjemme foran spejlet. På et tidspunkt opdagede jeg og to venner, som også tryllede, at der var mange af de gode danske tryllekunstnere, der mødtes hver tirsdag på London Pub på Frederiksberg. Derfor besluttede vi os for at prøve trylleriet af foran et publikum. Da vi kom ind på pubben, stillede jeg mig op foran alle og viste et ret svært mønttrick, som en knægt på min alder egentlig ikke burde kunne. Flere af de rutinerede tryllere udbrød: ’Hold da kæft. Hvordan har du lært det så hurtigt?’ Siden da begyndte jeg at komme på pubben hver tirsdag og brugte hele ugen på at øve nye tricks, der kunne imponere de andre.”
Hvad gør du lige inden, du går på scenen?
”Jeg er manisk med at vaske fingre inden et show. Det skal foregå på en helt bestemt måde, fx skal sæben skumme. Hvis jeg er ude og optræde et sted, hvor sæben ikke skummer, bliver jeg nervøs. Flere gange har jeg været nødt til at ty til nogle ret kradse rengøringsmidler, som er tvivlsomme for håndplejen, fordi jeg skulle bruge noget, der skummede. Det er sindssygt overtroisk. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men jeg går i det hele taget meget op i, hvilken tilstand mine hænder er i. De er mit vigtigste værktøj.”
Er dine hænder forsikret?
”Nej, men jeg har tit tænkt på det. Det har været tæt på at gå galt. Jeg har stået meget på snowboard, og i Nuuk er der en skiløjpe med udsigt over havet, som jeg var ude og stå på efter et show deroppe. Det var dagen inden, vi skulle hjem, og på vej ned ad løjpen styrtede jeg og slog hånden. Men det var først om aftenen, da jeg sad på en restaurant, og det gjorde ondt, når jeg holdt på bestikket, at jeg opdagede, at det var mere end bare et slag. Min manager blev nervøs: ’Du ved godt, at vi har syv shows i træk, når vi kommer hjem, ikke?’ Jeg blev svimmel og gik ud på toilettet, og mens jeg stod derude, fik jeg et panikanfald. Min ven Jan kom ud og spurgte, om jeg var o.k. Jeg havde ikke låst døren, så han kom ind og så mig stå i en pøl af sved. Vi tog på skadestuen, jeg fik noget smertestillende, og hånden blev bundet ind. Da vi kom hjem, lykkedes det mig at gennemføre mine shows, selv om jeg havde store smerter undervejs. Men jeg var virkelig bange for, at jeg måtte aflyse det hele.”
Findes der et trick, du aldrig har gennemskuet?
”Ja. Den kinesiske tryllekunstner Lu Chens version af et korttrick, der hedder ’Any card at any number’. Han placerer et sæt spillekort oven på et vinglas, og så beder han en person fra publikum om at nævne et tilfældigt kort, fx hjerter otte. Derefter beder han personen fortælle ham, hvilken plads i kortspillet, hjerter otte skal ligge på. Vedkommende får lov til selv at tælle kortene fra toppen, og hvis han har sagt 31, dukker kortet op på plads 31. På intet tidspunkt rører Lu Chen ved kortene. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan han får placeret det i bunken.”
Du bruger publikum meget i dine shows. Hvordan finder du ud af, hvem du skal hive op på scenen?
”Når jeg står deroppe, er det en beslutning, der skal tages hurtigt. Så det er meget intuitivt. Men i bund og grund kigger jeg efter en, der ser sympatisk ud: Ligner ham nede på første række en, der gider at lege? Jeg vælger ikke en stor, skaldet fyr, der sidder med korslagte arme, medmindre han ser så sur ud, at jeg bliver lidt trodsig og sætter mig for at overvinde ham. Når jeg optræder til firmaarrangementer, ender jeg næsten altid med ubevidst at vælge direktøren. Måske er det, fordi en direktør fylder mere i rummet end de andre medarbejdere.”
LÆS OGSÅ: Her er de 9 værste film og serier, som Netflix selv har lavet
Rune Klan
Født 1976. Begyndte at trylle i 1987 og optrådte i en årrække for gratis fadøl på en café på Kultorvet i København. Debuterede med sit første onemanshow ’Rune Klan: Tre-i-en’ i 2003, hvor han kombinerede trylleri og stand-up komik. Har været med i en række teaterstykker og tv-serier på TV2 Zulu, bl.a. sketchshowet ’Tak for i aften’ med Mick Øgendahl. Er aktuel med sit femte onemanshow ’Barnløs’, som han er på Danmarksturné med indtil oktober.
Kan du huske dit sværeste publikum?
”Jeg var i starten af 20’erne og skulle optræde på en ungdomsskole i Ishøj. Der var udelukkende drenge mellem 16-18, og de var nogle rødder. De hadede mig fra det sekund, jeg gik på scenen. Jeg havde et udstoppet dyr med, og midt i showet var der en af drengene, der råbte: ’Den ligner din mor!’ Jeg grinte lidt og tænkte, at det var bedst, hvis jeg bare ignorerede ham. Men så råbte han igen: ’Du knepper din mor!’ Jeg kiggede på ham og svarede: ’Nej, jeg knepper din mor.’ Han rejste sig op med det samme, tog sin tykke halskæde af og tyrede den efter mig. Den ramte mig på halsen, og det begyndte at bløde, så jeg pakkede mine ting og skyndte mig ud. Da jeg kom ud til pædagogen, kiggede han på mig og spurgte: ’Hvorfor er du allerede færdig?’ Jeg pegede ind mod salen, hvor 12-14 råbende drenge kom løbende efter mig. Pædagogen måtte holde døren, mens jeg kravlede ud af vinduet og løb ud til min bil. Men det havde drengene luret, så de løb rundt om bygningen og tyrede sten efter min bil, mens jeg kørte væk. Da jeg kom ud på motorvejen, var jeg så rystet, at jeg måtte køre ind i nødsporet og sætte havariblinket på, så jeg kunne sunde mig, inden jeg kørte hjem.”
Hvad er den værste fordom, du møder om tryllekunstnere?
”At vi er en flok socialt utilpassede nørder, der er blevet mobbet som børn, og som lærer at trylle, fordi vi tror, det er en vej til popularitet. Fordommen er spot on.”
Kan man bruge trylleri til at imponere en kvinde?
”Mange tryllekunstnere, jeg kender, har gjort det med succes, og jeg forstår det virkelig ikke. Forestil dig, at jeg står og snakker med en kvinde. Jeg hiver et spil kort frem, og hun vælger et kort. Jeg siger: ’Var det ruder syv?’ Hun siger: ’Ja, det var det.’ Jeg siger: ’Skal jeg op i dig?’ Nej, vel? Jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle lykkes.”
Hvad er de bedste øjeblikke som tryllekunstner?
”Det er adrenalinen, når et svært trick lykkes. Jeg optrådte engang på Comedy Zoo, før det blev forbudt at ryge indendørs, så jeg lavede et trick med en cigaret – det var i øvrigt, mens jeg øvede det trick, at jeg begyndte at ryge. Jeg lagde ud med at kaste en slukket smøg op i luften og greb den med munden. Ingen reaktion. Så tændte jeg den og gjorde det igen. Et par stykker klappede. Så kastede jeg den bagom ryggen, op over hovedet og greb den med munden, og dér kom reaktionen fra publikum. Jeg blev grebet af stemningen, fanden tog ved mig, så jeg kastede cigaretten ud til siden, sparkede den op i luften, og så landede den durk i munden på mig. Hele salen, inklusiv mig selv, var helt oppe at køre. Desværre var der kun 80 mennesker, der så det. Det blev ikke filmet, og det er aldrig lykkedes siden.”
