Campari er Italiens mest berømte aperitif - en bittersød og forfriskende drik, der blev skabt i Milano i 1860 af den anerkendte master blender of liqueurs Gaspare Campari. Den rubinrøde klassiker er baseret på en unik blanding af over 60 forskellige naturlige ingredienser, herunder aromatiske planter, urter og frugter. Campari produceres stadig efter præcis samme hemmelige opskrift, som Gaspare Campari udviklede for mere end 150 år siden.

”De, der foretrækker en Campari er ofte livsnydere, der går op i mad og drikke og er gode til at smage og genkende raffinerede nuancer. I øjeblikket er klassikeren Negroni fx rigtig populær – også blandt førende kokke, der i stigende grad selv eksperimenterer med Campari”, siger Nick Kobbernagel, som her giver dig her smagen af de populære sommerdrinks.



NEGRONI – Rendyrket klassiker med en velbalanceret, karakterfuld smag

3 cl gin, 3 cl Campari og 3 cl sød vermouth hældes i et lavt glas fyldt med isterninger. Rør rundt og pynt med en appelsinskive.

Ønsker man en lettere og mildere udgave, kan gin’en erstattes med prosecco eller anden tør, moussserende vin, og man har en ”Negroni Spagliato”.

____




CAMPARI SPRITZ – Milanesernes foretrukne

3 dele mousserende vin (fx prosecco fra Italien, cremant, cava eller champagne) eller hvidvin, helst tør, 2 dele Campari og 1 del danskvand.

Fyld et stort vinglas eller et drinkglas med isterninger. Tilsæt ingredienserne og pynt med en halv appelsinskive og eventuelt et sugerør.


Se resten af opskrifterne med Campari på gastro.dk.


LÆS OGSÅ Perfekt italiensk: Fem nemme og klassiske pizzaer

FACEBOOK Bliv ven med Euroman