Kl. 06-07.30 

Dennis Ritter (Ritter): Typisk står jeg op klokken 6 og løber en tur på mellem fem og otte kilometer. Jeg vil gerne op så tidligt som muligt og forberede mig. Fra jeg slår øjnene op, føler jeg mig presset på tiden, for der er afsindigt meget forberedelse, jeg skal nå, inden vi starter vores transmission.

Jeg plejer at holde fanen højt med løbeturene den første halvanden uge af Touren, før jeg bliver for træt. Morgenmadsbuffeten åbner ved 7-tiden, og der er jeg som regel den første til at stå klar. 

Rolf Sørensen (Rolf): Jeg vågner oftest efter klokken 7 og går direkte ned til hotelbuffeten. På det tidspunkt er Dennis væk. Vi mødes aldrig ved morgenmaden. Min morgenmad består typisk af croissanter, boller og en kop kaffe.

Ritter: Jeg spiser altid havregryn og er notorisk berømt på redaktionen for at have medbragt 25 fryseposer med havregryn, mysli og lidt ekstra nødder. En til hver dag under Touren. Det er en mangelvare på de franske hoteller, og det, de normalt har, er noget sukkerstads. Erfaringen har lært mig, at en kost bestående af croissanter og baguetter med smør i tre uger ikke gør noget godt for min krop.

Kl. 07.30-10.45

Rolf: Efter morgenmaden kører vi til mål-området, hvor kommentatorboksen er. Det er forskelligt, hvor tæt vi bor på målstregen, og det kommer an på målbyens størrelse og beliggenhed samt antallet af hoteller i området. Nogle dage bor vi lige ved målstregen, andre dage kan vi have to timers transport derhen. Dennis vil gerne være der klokken 8, så han skal ud og sættes af.

Ritter: Jeg skal i hvert fald ikke være der meget senere end klokken 9, før tiden presser mig. Jeg har meget, jeg skal læse op på, inden transmissionen starter. I realiteten kunne det gøres på hotellet, men der er ofte meget trafik ved målområderne.

Mit nervesystem kan ikke holde til at komme et kvarter før, vi skal på, fordi vi har siddet fast i trafikken. Når bilen er parkeret, går jeg op i kommentatorboksen med min lille rullekuffert, der er fyldt med Tour-materiale til hver enkelt etape.

Det er noter, som omhandler både det sportslige og statistik, men også den større historie omkring etapen. Derudover har jeg selvfølgelig researchet på området og på den kultur, vi befinder os i.

Rolf: Mens Dennis sidder og forbereder sig, cykler jeg ud på noget af etapen med Emil Vinjebo eller Christian Moberg, der skiftevis er medkommentatorer. Vi cykler 30-50 kilometer ud ad ruten og tilbage igen for at mærke dagens etape på sadlen.

Sådan lærer vi rytternes forhold at kende og fornemmer, hvordan vind og vejr påvirker etapen, hvilke sving man skal være opmærksom på, og hvordan nedkørslerne og stigningerne frem til målstregen føles. Vi er tilbage en time før løbsstart. Tids nok til at nå et bad og klæde om inden kommenteringen.

Ritter: Jeg læser også de lokale og landsdækkende aviser for at se, om der er en historie, jeg skal være særligt opmærksom på. De har ofte relevante vinkler på dagens etape.

Derudover tjekker jeg diverse cykelnyhedssider som Cyclingnews, Cycling Weekly, Velo News, L’Equipe, Inrng og Rouleur, for blot at nævne nogle, og ser, hvilke historier der fylder efter gårsdagens etape, og hvad rytterne generelt har af citater på løbet.

Kl. 10.45-17

Rolf: Alt efter hvor langt løbet er, starter vi transmissionen mellem klokken 11 og 12. Inden etapen stilles vi normalt igennem til et interview om vores forventninger til dagens ridt. Og så er vi ellers i boksen resten af dagen. Frokosten får vi serveret på bakker, og hvornår vi spiser den, afhænger af spændingen.

Nogle dage spiser vi klokken 13, andre gange passerer klokken både 14 og 15. Frokosten er virkelig lækker. Det er den franske tv-produktions cateringordning. Tit er det egnsretter fra den region i Frankrig, vi befinder os i, og det er altid en treretters menu, hvor vi kan vælge mellem flere retter. 

Ritter: Det er ikke unormalt, at vi får serveret confiteret and eller noget lækker fisk eller oksekød med gode, friske grøntsager. Jeg tror nærmest, det står i de franske tv-folks overenskomst, at forplejningen skal være i top, og det er den. Men ofte glemmer jeg at spise, fordi jeg bliver så betaget af etapen, og så står frokosten bare og bliver kold og trist. Det er godt, at kokken ikke ved, hvilken skæbne der overgår hans mad.

Kl. 17-19.30

Ritter: Etapen slutter typisk mellem klokken 17 og 17.30, og så skal jeg have pakket alt mit forberedelsesmateriale ned i rullekufferten igen. Det ligner, at der er sprunget en bombe i kommentatorboksen, og jeg bruger typisk et kvarter på at rydde op, mens jeg følger med i podieceremonien. 

Rolf: Ofte skal både Dennis og jeg i 18 Nyhederne og fortælle om etapen. Bagefter skal vi også forberede os til Tour de France-studiet fra klokken 18.25 til 19, hvor vi også medvirker.

Ritter: Mens teknikerne og jeg rydder op, sidder Rolf typisk i en campingstol i lejren og tager en lur. Rolf er olympisk mester i at falde i søvn midt i kaos. Men han har et indre ur, og skal han medvirke i 18-nyhederne klokken 18.08, vågner han klokken 18.07 og er klar til at blive stillet igennem.

Rolf: Jeg sover aldrig i mere end 10 minutter, når jeg tager en lur.

Kl. 19.30-23

Rolf: Når alt er pakket, skal Dennis, vores tekniker Dan og jeg videre mod vores nye hotel. Der er som regel nogle timers kørsel. På køreturen taler vi både dagens og morgendagens etape igennem. Det er en kontinuerlig forberedelse under Touren, og vi taler nærmest ikke om andet end cykling.

Ritter: Det er altid et nervepirrende øjeblik, når vi taster hoteladressen ind på GPS’en. Der kan være alt mellem en time og fem timers kørsel derhen, og det kan definere en hel dag for os, fordi ankomsttidspunktet er så afgørende for resten af aftenen. 

Rolf: Vi skal helst nå frem til hotellet inden klokken 22, da køkkenet altid lukker der. Desværre hænder det ofte, at vi ikke når det i tide, og så må vi nøjes med et måltid fra et motorvejscafeteria. I værste tilfælde ender det med fastfood, og så er der dårlig stemning. Det ønsker ingen af os.

Ritter: Det er nok til at ødelægge min aften. Jeg hader det. Når kroppen er så presset, er vi nødt til at spise ordentlig mad. Omvendt kan vi bryde ud i spontan jubel, når vi finder ud af, at der kun er en times kørsel, og at vi så derfor når aftensmaden på hotellet. Det sker desværre kun mellem tre og fem gange gennem et helt Tour de France.

Kl. 23-01.30

Rolf: Vel oppe på hotelværelset ligger jeg normalt og slapper lidt af og ser højdepunkter fra dagens etape på tv’et. Det er godt for forståelsen at se løbet igen under rolige omstændigheder. Oftest lægger jeg mig til at sove omkring midnat, så jeg får syv timers søvn. Det er vigtigt for, at jeg kan holde mig kørende gennem de tre uger, løbet varer.

Ritter: Jeg sørger for at ringe hjem til kæresten, da det er vigtigt for mig at få tanket op på den private front. Jeg tænder for computeren og begynder forberedelserne til næste dag, så længe jeg kan holde øjnene åbne. Som regel lægger jeg mig til at sove mellem midnat og klokken 1.30. Måske endda senere, afhængigt af hvornår vi er fremme på hotellet. Min kuffert bliver aldrig pakket ud. Det kan ikke svare sig, når vi flytter hver dag.