Hvis ikke du allerede havde fornemmet det, er tiderne skiftet. Det, der engang virkede som en absurd parodi på et politikerløfte, da Jacob Haugaard stillede op til folketingsvalget i 1994 med valgløftet om, at der altid skulle være medvind på cykelstien, er ikke længere uden for rækkevidde. Fremtiden er nu. Elcyklen er her, og den er kommet for at blive som et allemandseje – eller hvert fald for alle dem, der har pengenes eje.

Der er efterhånden et solidt udvalg af elcykler på markedet: Mate, Hermansen, Canyon, for blot at nævne nogle få, men det betyder ikke, at der ikke er plads til nye tilføjelser i cykelskuret.