Den lille pige med tracksuitsene? Kidds nye klæder? Lille Klumb1 og store Klumb1? Den røde gummisko?

Nej, det kan måske være lidt svært at se overlappet mellem Le Fix, det danske streetwear-mærke, som var en fast del af uniformen hos upcoming hiphop-artister op igennem seneste årti – og næsten alle andre københavnere – og så H.C. Andersen.  

Men, men, men: Det er, fordi du ikke bruger din fantasi!

Det har Le Fix til gengæld gjort.

Benny Brankovic, også kendt som Benny Bee, stifter af og kreativ direktør i Le Fix, og Signe Emma, freelance art director, er nemlig blevet givet adgang af H.C. Andersens Hus, museet i Odense, til dele af den verdensberømte forfatters arbejde. Mere specifikt hans visuelle arbejde (tegninger, skitser, collager), som der er fundet i alt fra hans rejsedagbøger til private billedbøger.

Baseret på det omfattende materiale har de sammen designet en capsule collection (der er også kommet en lille film), som tæller en T-shirt, en sweatshirt, et par sokker, en hættetrøje, en striktrøje samt en overshirt, der alle er holdt i sort, men som samtidig har fået selskab af H.C. Andersens tegninger og fortolkninger af dem.  

HCA-Samlet.jpg 
For Benny Bee, Le Fix og Signe Emma er formidlingen af dansk kulturarv helt central for intentionerne med projektet, der gerne skal give nye perspektiver på H.C. Andersens livsværk og hans visuelle arbejde, som primært har været forbundet med papirklip (H.C.A. siges at være opfinderen af julehjertet).

”Vi mener, den giver et nyt indblik i H.C. Andersens historie og kaster lys over sider af hans person, som ikke er så almindeligt kendte. H.C. Andersen er først og fremmest kendt som historiefortæller i børnelitteraturens eventyrgenre. Men under overfladen åbenbares et univers med utrolig dybde, som taler om det alment menneskelige – om glæde, sorg, humor og tragedie. Det er en verden, vi tror, ​​vi kender, men som overrasker og bevæger sig ved nærmere eftersyn,” skriver de i en pressemeddelelse.

Kollektionen sælges eksklusivt hos den eksklusive butik Dover Street Market, hvor den allerede er landet hos DSM’s London-butik, og i skrivende stund er Benny Bee på en lille Asien-tour for at præsentere kollektionen i først Singapore og derefter Tokyo. 

Se kollektionen herunder: 

CREW-FRONT.jpeg

TEE-FRONT.jpeg

SOCKS.jpeg

KNIT_FRONT.jpeg

SHIRT-FRONT.jpeg

HOODIE-FRONT.jpeg