I går viste Burberry Prorsum deres kollektion for efterår / vinter 2013 i Milano. Det ærkebritiske modehus bliver stadig styret sikkert af Burberrys kreative chef Christopher Bailey, og mærket rangerer med over 500 butikker i over 50 lande blandt de 100 mest værdifulde brands i verden. Ikke en position, man kommer sovende til. Burberry Prorsum designer og producerer lettilgængelige luksusvarer til en meget bred og købestærk kundegruppe, og i tråd med modehusets DNA havde Christopher Bailey døbt kollektionen "I ♥ Classics".

Formidable frakker, jakkesæt og skjorter er sikre gengangere - det er überkommerciel menswear for the masses, men i den netop viste kollektion blev de klassiske elementer, man forventer fra modehuset, sendt på catwalken side om side med mere modige tilføjelser. Således kunne man både se print med hjerter, safaritemaer med leopardprikker og tigerstriber og svært brugbare men særdeles ikoniske frakker i gennemsigtigt PVC-materiale. Farveskalaen har en naturlig gang fra sort og navy over army og bordeaux til khaki. Se billeder fra kollektionen herunder.


Burberry Prorsum står stærkest på overtøj. De fleste frakker bliver syet i overfladebehandlet cashmere, der gør dem brugbare i al slags vejr.


Dobbeltradede jakkesæt og nye tasker. Alle modellerne bar sko med leopardprint, hvilket antydede noget var i gære...


... og så gik turen til Afrika med striber og pletter. Stærkest indtryk gjorde det, når tigerprintet var en diskret detalje på reverset i stedet for som til højre som full-blown print på frakkerne.


Klassisk dobbetradet trenchcoat med smal talje i sort og frakke med leopardmønstrede detaljer.


Solide klassikere i army og oliven.


Gennemsigtig frakke i gummi-materiale, der lod hjerteskjorten skinne igennem, så at sige.


Flere hjerter, mere gummi.


Burberry Prorsums klassiske jakkesæt under modige frakker af gummi og leopard.


Bordeaux var en af de bærende farver ved Burberry Prorsum.
 

Hjerter og bordeaux.

LÆS OGSÅ Modeuge i Firenze: Kenzo efterår / vinter 2013

FACEBOOK Bliv ven med Euroman