Hvis du følger med i Graus Garage, så har du måske set min køretur med Mads Steffensen. Undervejs trådte han på en øm tå. Jeg er bilentusiast men også lidt af en bilsnob, og så ender man nemt med at sidde der i sit elfenbenstårn og namedroppe alverdens lækre biler uden at risikere noget.

Der må jo også være nogle mindre fede biler, jeg godt kan lide. Ligesom de der halvpinlige popsange, du bare ikke kan lade være med at skrue op for, når du sidder alene i bilen. Samvittighedssange, som Mads kalder dem.

Ja, jo øh, men det er svært for mange af de biler, der falder mig ind er modeller, som måske ikke var prestigefulde i deres samtid, men som er blevet det siden – Renault 4, Dyane 6, Fiat 127. Ikke desto mindre vil jeg ikke sidde Mads’ udfordring overhørig, så her kommer en liste over ti lavprestigebiler, jeg godt kan lide.




Renault Megane II

Så særegen at det kun kan betagnes som fransk arrogance, men det giver faktisk point i min bog. Vi var jo nogen, der voksede op før franske biler blev kedelige, og trods den mystiske C-stolpe og overdimensionerede røv, så synes jeg faktisk, den ser godt ud. Set i det lys er det den sidste model i en lang, stolt række af sære, franske hverdagsbiler. Stort like herfra.
 



Fiat Multipla

Det er lidt af en tilsnigelse at sige, jeg kan lide den. Og de løber langrend i helvedes dale, før jeg skal eje den… men hvis du er i en grim bilklasse, hvor det alene handler om plads, så løber Multipla linen ud. Den er så grim, at det bliver en stil, og jeg er slet ikke i tvivl om, at den vil stå som en klassiker og blandt de mest markante 90’er-designs om 25 år.




Lada 1200 / Fiat 124

Her kan man virkelig tale om et three box-design. Lada 1200/Fiat 124 må være blandt de mest kantede sedaner nogensinde. På mange måder uskøn og allerede håbløst umoderne, da Lada overtog den, men det stramt funktionalistiske design rummer trods alt også en renhed, jeg godt kan lide. Med Lada-badge ligger den mellem det sørgelige og det kultiske, men som Fiat er den cool. Det taler vel for, at det er Lada’en, der skal med her…




Renault Twingo

Jeg afskyede den her bil i dens samtid. Den ser dum og glad ud, hvilket ville være sødt til en hundehvalp men ikke til en bil. Alligevel ramte den en bevægelse i tiden. En uformel glæde ved at eje en bil på et tidspunkt, hvor verden som nu var i recession. Renault lancerede den i dæmpede farver til mådeholdende pensionister men den endte som et statement i pangfarver til unge forretningsmænd og selvbevidste kvinder.




Skoda Yeti

Ja, den er måske slet ikke så flov, men det er trods alt en Skoda… Og hvis du som jeg husker Skoda-vitserne og samtidig er en bilsnob, så er Yeti alligevel en kærlighed, der trives bedst bag skabsdøren. Nu skal det ud, og sandheden er faktisk, at jeg synes, Yeti er den pæneste bil på platformen, der også bruges til Audi Q3 og Volkswagen Tiquan. Jeg ER generelt ikke så vild med firehjulstrækkere, men jeg kan godet lide Yeti. Den SKAL faktisk have firehjulstræk.
 



Chrysler LeBaron

Jeg har ikke kørt den, men det behøver jeg heller ikke for at vide, at den føles som at svinge en sæk risengrød gennem gangene i et supermarked. Tung og sløj og slasket. Samtidig står ordet pornogrossist skrevet med neonbogstaver henover himlen, når du ankommer i den. Ja, måske er det dét, jeg godt kan lide ved den. I hvert fald har LeBaron et eller andet over sig, som får mig til at smile og tænke, at den ikke er helt tosset. Eller måske netop ER helt tosset på den gode måde. Komik og dekadence i en meget billig pakkeløsning.




Renault Fuego

Renaults bud på en futuristisk coupé ser i bogstaveligste forstand opblæst ud. Det er hvad der sker, når man tænker for meget på bagageplads og lofthøjde på bagsædet i formgivningen af en coupe. Dog har den særegne franskmand alligevel en slags charme. Den er frankofil på den kultiverede måde. En ”sportsvogn” for akademikere i fløjl – ja, nok lidt for cool til den her liste.




Opel Calibra

Endnu en ”sportsvogn” og derfor ikke helt pinlig – og dog. Mens Manta’erne og den gamle Opel GT er blevet cool, så er det aldrig rigtig stukket af for Calibra. Måske fordi de helt forkerte segmenter kastede sig over modellen og stylede dem til uigenkendelighed. I sin originale form er det en lavprestigebil, jeg kan lide.




Toyota iQ

Ja, den måske ikke helt lavprestige. Det er trods alt en livsstilsbil og endda en relativt dyr en af slagsen, men omvendt er det er jo heller ikke ligefrem den type biler, Toyota har specialiseret sig i. I hvert fald kan vi her fem år efter introduktionen konstatere, at de traditionelle Toyotakunder rynkede på næsen og valgte iQ fra. Til gengæld valgte Aston Martin den til, da de skulle versionere sig frem til en ”grøn” bybil, men heller ikke AM Cygnet slog an. Er jeg den eneste, der faktisk godt lide den her bil?

Hmmmm, ja det er så en ret utilstrækkelig 10’er-liste med kun ni biler. Der var nogle boblere, men i processen, gik det op for mig, at listen kun bør omfatte biler, jeg føler bare et minimum af glæde ved at se i trafikken. Samtidig går det heller ikke an at lave en liste med biler, der er cool i dag, men måske ikke var det i deres samtid – Renault 4, Fiat Panda, Citroen Dyane 6. Samvittighedsbiler er med andre ord en svær disciplin. Prøv selv, fuldend min liste, og læg den op som en kommentar. Jo nyere bilerne er jo sværere er det – men der må da være nogen, jeg har glemt.

Husk også at kigge forbi Graus Garage.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman