Foroverbøjet og med sine ben krydset indover hinanden og iklædt en racerdragt sidder Kevin Magnussen på et klinisk hvidt bord, der skyder ud i et lige så klinisk hvidt rum og danner tre gange hestesko med en Formel 1-bil i den midterste. Han viser sin holdkammerat Romain Grosjean noget på sin telefon. De fylder ikke meget, de to racerkørere, hvis navne står skrevet i gigastørrelse på væggen bag dem.

Kevin Magnussen, som af fans bliver omtalt med det lidt kækkere K-Mag, er blevet 27 år gammel. Vi skriver 2020, og det er dermed seks år siden, at han som purung, selvtillidspumpet gavflab suste ind i Formel 1-regi med en placering som nummer to og en tur på podiet i den årlige sæsonåbner i Australien og dermed skrev sig ind ved siden af den tidligere verdensmester Jacques Villeneuve på toppen af listen over de bedste placeringer for en debutant – nogensinde. Han har ikke siden overgået præstationen i Sydney, endsige stået på et podie igen, og drømmen om et sæde i ét af sportens topteams er heller ikke blevet indfriet.

I stedet kører han nu for det amerikanske team Haas, for hvem det går op og ned. Sidste år gik det hovedsagligt ned. Kun 28 point lykkedes det Magnussen og Grosjean at skrabe sammen – henholdsvis 20 og 8 hver – hvilket rakte til en placering som nummer ni ud af klassens 10 mandskaber. I toppen finder man trekløveret Mercedes, Ferrari og Red Bull. Hvis man gerne vil være verdensmester, skal man køre for et af dem – og det vil Magnussen. Så hvordan har han det egentlig med at duellere om sekundære placeringer?