Rød er kærlighedens, blodets og lidenskabens farve. Det er en farve der altid har skillet vandene, og en farve mange føler de har svært ved at bære. Men faktisk går den røde farve godt til de fleste hudtoner.  

"Rød går godt til de fleste, hvis de røde klæder kombineres med nedtonede farver, som sort, mørkeblå eller kamel-farver. Den røde farve er god til at bryde noget monotomt. Men rød fungerer klart bedst til overdele, og farven skal bruges med måde. Drop det helt røde jakkesæt", siger Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen. 

LÆS OGSÅ: Guide: De 10 bedste netbutikker til herretøj

Og så er den også en af foråret 2015s nøglefarver. Den dominerende catwalksne sidste år, da de store modehuse viste deres 2015 forårskollektioner frem. Hos Gucci, Dolce & Gabbana og Lanvin var den omdiskuterede farve overalt. 


Fra Guccis SS15 show.

Hvis du er klædt i rødt, kan det ændre din fysiologi og endda din præstation i en sportskamp. Under OL i 2004 undersøgte de to psykologer Russell Hill og Robert Barton fra ’Univerity of Durham’, hvorvidt der var en sammenhæng mellem røde sportsuniformer og antallet af sejre.

De fandt ud af, at boksere i røde dragter var fem procents mere tilbøjelige til at vinde deres kamp, når kampen blev vurderet som jævnbyrdig.

LÆS OGSÅ: Polotrøjen gør comeback

Lige præcis hvorfor dette er en realitet, er stadig til åben debat. Men Andrew Elliot fra ’University of Rochester’ i staten New York, pointerer at undersøgelser har vist at folk, der bærer rødt udløser en øget hjertefrekvens og testosteron boost, der kan forbedre deres præstationer. Samtidig har modstanderen tilbøjelighed til at blive intimideret af den røde farve.   

En ting, som skulle være helt sikkert, og underbygget af mange undersøgelser, er at både mænd og kvinder findes mere attraktive, når de er klædt i rødt. Tal fra det virkelige liv viser at, kvindelige tjenere i rødt får flere drikkepenge af mandlige gæster, og en blaffer i rødt har større held med at få et lift.  


Topmodellen Irina Shayk.

Mænd i rødt vil uden tvivl tiltrække sig mere opmærksomhed, og skille sig ud fra mængden, men det vil kræve sin mand at tackle opmærksomheden. 

"Det er et stærkt statement at i føre sig en så kraftig farve. Man kan uden tvivl få et cool look, hvis man kombinerer sort og rødt i smalle silhuetter - et ægte 'The Ramones'-look," siger Frederik Lentz Andersen. 

Rød farvelægger de fleste typer beklædningsgenstande i denne sæson. Her får du syv forskellige nye og klædelige stykker tøj i den moderigtige farve. 



Wood Wood Columbia sweater til 900 kroner



Lacoste 
Cotton-Pique Polo shirt til ca. 675 kroner



Zara Sweater i technic stof til 279 kroner



Won Hundred Powell Checkered Chinese Red til 900 kroner



Aspesi Dry Cotton Knit til 900 kroner



Adidas x Raf Simons Stan Smith til ca. 2.500 kroner



Topman Peter Werth Red Flannel Blazer til ca. 1.665 kroner

LÆS OGSÅ: Foråret er ankommet: De 11 fedeste jakker  

LÆS OGSÅ: Stjernerne og deres luksuriøse ure

LÆS OGSÅ: Baseballkasketten vinder frem igen